Fra den 13. til den 15. marts omdannes Odense Congress Center til et sandt mekka udi robotter, droner og automatisering. Det sker i forbindelse med eventet R-24, der samler den europæiske robotindustri. 100 udstillere står klar til at præsentere nyheder, trends og tendenser; og udstillerdelen suppleres af et omfattende konferenceprogram.
Totalt beskæftiger robotindustrien i Odense i omegnen af 3.600 mennesker. Og Odense har for længst slået sig fast som Danmarks robothovedstad – og er godt på vej til en position som en af verdens førende robothubs med et økosystem bestående af mere end 160 virksomheder og organisationer inden for robotteknologi og droner.
For anden gang huser byen nu eventet R-24, der fremviser den mest banebrydende teknologi og det nyeste nye i robotindustrien og samler robotinteresserede fra hele Europa.
R-24 afholdes i Odense Congress Center den 13.-15. marts 2024 og har i skrivende stund 100 udstillere.
Her er det muligt at få indsigt i en verden fyldt med robotter, automatisering og droner. På R-24 møder man hele robotmiljøet og kan finde inspiration til, hvad robotter og droner kan gøre for bundlinjen, sikkerheden og arbejdsmiljøet – og hvordan man optimerer ens virksomhed og gør den klar til fremtiden ved at højne effektiviteten, reducere omkostninger og udvikle arbejdsprocessen.
Messen har primært fokus på konkret implementering i både store og små virksomheder: Her møder man andre fra fem udvalgte brancher, der allerede selv har opnået store gevinster gennem robotter og droner.
Fem fokusområder
Messen har fem fokusområder: produktion, byggeri, landbrug & gartneri, energi og sundhed.
Nogle områder har arbejdet med implementeringen af robotteknologi i årevis – mens andre er mere uerfarne. På R-24 kan de besøgende få råd og vejledning omkring robotløsninger og implementering i produktionen og drage nytte af andres erfaringer og knowhow på alle fem fokusområder.
Udstillingsdelen suppleres af et omfattende konferenceprogram med keynote-speakers og oplægsholdere fra hele verden.
R-24 er et tredages-event, der afholdes fra den 13. til den 15. marts 2024 i Odense Congress Center.
Robotmessen har indgået key-partnerskaber med Odense Kommune, Odense Investor Summit, Odense Robotics, Syddansk Universitet, AER Automation (spansk robot- og automatiseringsforening), NFEA, The Robotics Society in Finland og Industri- og Handelskammeret i Flensborg (IHK Flensborg). Derudover har messen en rækker content-partnere.
Messen blev afholdt for første gang i 2022 under navnet R-22, som tiltrak mere en 5.000 besøgende fra hele verden.
Læs meget mere om roboteventet i Teknisk Nyt. Her bringes også artikler fra en række udstillere.