24 Volt AS-i: Store muligheder i lille skala

I små systemer med så få som tre moduler kan den ekstra 30 volt forsyning være en stor gene. Med 24 Volt AS-i kan man nu fjerne denne ekstra strømforsyning. Startversionen af AS-interface, der er specielt designet til små systemer og funktionsmoduler, kan således strømforsynes direkte fra den 24 volt spændingsforsyning, der allerede er til rådighed i styreskabet. Det giver fordele i forhold til den traditionelle parallelle ledningsføring

Selv mangeårige AS-interface tilhængere nævner ofte omkostningsmæssige overvejelser som årsag til, at de stadig ikke helt har forladt parallel ledningsføring i stedet for udelukkende at anvende AS-i systemet.

Dette er dog ved at ændre sig.

Med 24 Volt AS-i kan man nu fjerne den ekstra 30 volt strømforsyning. Startversionen af den enkleste bus i verden er selvforsynende – selv når det kun drejer sig om ganske få moduler.

Bihl+Wiedemann har de rigtige mastere til dette scenarie.

24v_gateways_big_en

Definition af små systemer

Hos mange produktionseksperter rundt om i verden er kendskabet til de enorme omkostningsfordele, som AS-interface giver i små, mellemstore og store systemer stadig forholdsvis ringe.

Alene definitionen af små systemer kan føre til en diskussion: Hvad betyder ”små” i denne forbindelse? Betyder det applikationer med ti eller flere moduler? Eller så få som syv eller fem?

Når brancheeksperter via forskellige beregninger har forsøgt at besvare spørgsmålet, har ét tilbagevendende element været i fokus: Den særlige AS-interface strømforsyning med en nominel spænding på 30 volt. Og det er netop denne ekstra strømforsyning, der kan undværes ved at bruge 24 Volt AS-i.

I applikationer med 20 eller flere moduler er den forholdsmæssige omkostning knap mærkbar, men i meget små applikationer, hvor hver I/O node skal strømforsynes, har omkostningerne selvfølgelig en noget større betydning.

csm_ideal_for_a_handful_of_slaves_299317d6d9

Startversionen

Startversionen af AS-interface, der er specielt designet til små systemer og funktionsmoduler, kan strømforsynes direkte fra den 24 volt spændingsforsyning. Denne er allerede til rådighed i styreskabet.

Således vinder AS-interface, der omtales som enkleste bus i verden, priskonkurrencen mod den traditionelle parallelle ledningsføring i de tilfælde, hvor så få som tre eller flere moduler er involveret.

Og i tillæg til reducerede omkostninger spares der også plads i styreskabet og tidsforbrug til installation og dokumentation.

Systemfordele

De tekniske begrænsninger, der er forbundet med anvendelse af 24 Volt AS-i, overvindes nemt for maskiner med tre til femten slaver, hvilket er det mest almindelige scenarie i industrien. I disse tilfælde gør det generelt ikke nogen forskel, at udbredelsen af netværket reduceres fra 100 til 50 meter.

De vigtigste systemfordele ved AS-interface har stadig fuld effekt med 24 Volt AS-i: Eksempelvis det minimale behov for ledningsføring samt den enkle idriftsættelse, den lette betjening, de omfattende diagnostiske funktioner og egenskaberne med hensyn til at fungere sammen med andre automatiseringssystemer.

Under alle omstændigheder er beslutningen om 24 Volt AS-i ikke uigenkaldelig: Hvis brugeren på et senere tidspunkt beslutter sig for at udvide systemet, tilføjer man blot en 30 volt strømforsyning og fortsætter med den gennemtestede standard AS-i.

24volt_asi_03

Designmæssige udfordringer

For at være sikker på, at AS-interface’s kommunikationsteknologien fungerer så enkelt og pålideligt, som man forventer af AS-i, er der selvfølgelig en række designmæssige udfordringer at leve op til.

Blandt de vigtigste opgaver er eksempelvis optimering af data-decouplingen, et særligt modul der bruges til at generere AS-i-signaler, og som også bidrager væsentligt til beskyttelse mod elektromagnetisk støj fra ujordede net. I den forbindelse er det først og fremmest vigtigt, at spændingsfaldet er så lavt som muligt for effektivt at udnytte energien.

Ideen om 24 Volt teknologien blev introduceret og døbt ”AS-i Power24V” for flere år siden af AS-International Association som en del af en ”Future Workshop”.

Konceptet har også vist sin værdi i praksis i talrige langtidstests blandt AS-i medlemmer.

Nu har specialisterne hos Bihl+Wiedemann udviklet den første gateway-serie til formålet. De første, der vil være til rådighed, er interface-versioner til PROFIBUS, PROFINET, CC-Link, Modbus TCP, EtherNet/IP og EtherCAT. Yderligere modeller er under udvikling.