Har sensoren, knappen eller omskifteren en grænseflade til AS-i? Dette er et nøglekriterium for AS-interface brugere, når de vælger deres moduler. Nu er der åbnet for ubegrænsede ressourcer: de aktive distributører med integreret AS-i-chip fra Bihl+Wiedemann åbner en ny frihed i systemdesign.
De bedste succeshistorier er ofte dem, man aldrig så komme. I hvert fald ikke på dette område. Da Bihl+Wiedemann introducerede deres aktive distributører med integreret AS-i-chip for mere end et år siden, antog de faktisk, at de havde lanceret en traditionel problemløsning: “Vi vidste allerede fra mange diskussioner med kunder, at der manglede et sådant produkt på markedet”, fortæller Christian Lang, salgsdirektør for Tyskland hos Bihl+Wiedemann GmbH. “Men vi undervurderede imidlertid, hvor utålmodigt markedet ventede på det. Ikke kun for at imødekomme specifikke og aktuelle krav på den mest elegante måde, men også for at sikre den størst mulige fleksibilitet til fremtidige krav. “Med andre ord: de aktive distributører blev modtaget af kunderne som akutte problemløsere – som nøglerne til frihed i systemdesign, er de en absolut bestseller.
Forskellen er let at forklare. Oprindeligt havde produktudviklere hos Bihl+Wiedemann to typiske applikationer i tankerne til de aktive distributører: En applikation, når kunden ønsker at forbinde en ekstra sensor med individuelle I/O’er til en allerede eksisterende passiv distributør, og en anden, når man ønsker at anvende specielle sensorer, der ikke er tilgængelige med AS-i-kapacitet eller hvis stikforbindelse er usædvanlig. I sådanne tilfælde var man nødt til at ty til besværlige, specielle adaptere. Med de aktive distributørers integration i AS-Interface-netværket er det nu meget enkelt takket være den integrerede AS-i-chip og uden yderligere hardware.
Det var her “misforståelsen” opstod: Mens produktudviklerne hos Bihl+Wiedemann i starten ”bare” ønskede at udvikle en effektiv løsning til meget specifikke applikationer, så kunderne meget mere i det nye produkt. De forstod straks, at dette produkt, som ved første øjekast var ret uimponerende, faktisk åbnede helt nye perspektiver med hensyn til valg af de moduler, de ønskede at installere i deres produktionsudstyr.
“Om en sensor, switch eller knap har en grænseflade til AS-i eller ej, er i sidste ende kun ét af mange kriterier”, siger Johanna Schüßler, produktchef hos Bihl+Wiedemann GmbH. “Aspekter som ydre form, elektromagnetiske egenskaber og funktionalitet spiller også en stor rolle.”For kunderne er der hovedsageligt én ting, der har betydning: Takket være de aktive distributører kan man nu nemt integrere komponenter uden interface til AS-i i en applikation, hvilket betyder at man uden begrænsninger kan vælge de enheder, der passer bedst til applikationen.
For at gøre disse aktive multifunktionelle produkter klar til enhver applikation og især for at tage højde for individuelle kabelføringer, havde udviklerne særlig fokus på at de ydre dimensioner er optimeret til installation i en kabelkanal.
Derudover kan et stort udvalg af komponenter tilsluttes. De aktive distributører er tilgængelige som sikkerhedsindgangsmoduler med en to-kanals, sikker indgang (SIL3, PLe) og en standardudgang samt digitale I/O-moduler, der allerede findes som 2I/1O-moduler, 2I/2O-moduler, 3I/1O moduler, 4I moduler, 4O moduler eller 4I/4O moduler. Der er også sikkerhed i tilfælde af kortslutninger, idet der allerede som en option kan integreres beskyttelse i form af enten fire 4 A udskiftelige sikringer eller fire 1 A selvretablerende sikringer i enhederne.
I lyset af den store efterspørgsel er Bihl+Wiedemann allerede begyndt at udvide produkttilbudet – både med hensyn til præstationsniveauet og med hensyn til tilslutningsmuligheder: De aktive distributører kan behandle op til otte signaler med over 15 formonterede kabel- og konnektorkombinationer. ”Og hvis vi i vort sortiment ikke har præcis den version, kunden har brug for, kan vi ændre dette på meget kort tid”, siger produktchef Johanna Schüßler.