Som det så ofte er tilfældet med den elendige stereotype tænkning: nogle gange fører det dig langt væk fra virkeligheden. Et perfekt eksempel på dette er den ofte hørte opfattelse, at AS-Interface og IO-Link er konkurrenter. Intet kunne være mere forkert. I virkeligheden spiller begge systemer perfekt sammen og kombinerer fordelene ved deres respektive teknologiske verdener. Det har altid været sådan – og i tider med Industrie 4.0 bliver dette endnu vigtigere.
Det er indlysende, at der i morgendagens smarte fabrikker venter nye udfordringer for sensorer og aktuatorer. Dette er en af grundene til, at produktudviklingen på dette område begyndte for længe siden. Konsulentfirmaet Roland Berger vurderer, at salget af intelligente sensorer i forhold til 2015 vil blive fordoblet til omkring 30 mia. enheder i 2020. Mange af disse vil helt sikkert blive installeret i automatiserede køretøjer – men et stadigt voksende antal intelligente sensorer vil også blive brugt i IoT-applikationer og i moderne produktionsvirksomheder.
Inden for dette område har intelligente sensorer og aktuatorer allerede i dag en stor udbredelse. Og med god grund, idet de ud over deres hidtidige kernekompetencer – registrering af variabler såsom temperaturer – også som intelligente sensorer kan konfigureres og til en vis grad endda være i stand til at forberede og forbehandle signalerne. På den måde kan grænseværdier eksempelvis gemmes i en IO-Link-enhed, og når disse værdier overskrides, kan de relevante informationer overføres. Selv ændringer af sensorens funktioner er nemme at foretage.
Et væsentligt element i denne sammenhæng er værd at nævne: IO-Link er ikke et bussystem, selv om man også i dette system har en ’Master’, som flere enheder kan sluttes til. Men det er faktisk en punkt-til-punkt forbindelse, der bruges i et automationsmiljø, der typisk ligger under I/O-niveauet, til at forbinde feltudstyr individuelt. Dette alene anskueliggør, hvor irrationel den ofte gentagne opfattelse er, at AS-Interface og IO-Link skal ses som konkurrenter. For AS-i kan IO-Link fungere som et ideelt fødesystem, hvorved de to systemer fungerer perfekt som et sandt ’Dream Team’.
Dette har også at gøre med, at selv i de mest moderne maskiner behøver langt fra alle sensoriske organer at være intelligente. For de fleste sensorer er digitale I/O-data således nok: En intelligent afstandsafbryder vil formentlig være overkvalificeret i mange situationer. En stor fordel ved at forbinde med AS-Interface er, at alle data kan indsamles – uanset om de stammer fra intelligente sensorer eller fra deres mindre kloge kolleger. Det betyder, at brugeren ikke behøver at spilde tid på at tænke på, om han måske vil opgradere til en intelligent sensor. Og i det hele taget er der en række åbenbare fordele ved AS-Interface: fra den typiske simple AS-i-installation med kun ét kabel til data og strøm til den frit valgbare topologi og den minimale ledningsføring op til den optimale grad af underdeling af et kommunikationssystem, der gør alle indgange og udgange tilgængelige præcis, hvor de er nødvendige. Da Gateways fra Bihl+Wiedemann indsamler alle sensordata i forvejen og endda tillader forbehandling, hvis det er nødvendigt, er en højniveau feltbus også unødvendig.
Enkelthed karakteriserer også konfigurationen af IO-Link sensorer, der anvender AS-Interface – eller mere præcist ved hjælp af feltbus og diagnosticeringsgrænsefladen i gateways fra Bihl+Wiedemann. Her er alt hvad man behøver et softwareprogram til alle sensorer, uanset hvor intelligent de er, eller hvem der har lavet dem. IO-Link slaver er konfigureret ved hjælp af IO Device Description (IODD) i almindelig tekst. Alt hvad brugeren skal gøre, er at starte Bihl+Wiedemann-softwaren, og derefter vælge IO-Link Master og porten med den ønskede sensor og dens IODD.
Konceptuelt virker det sådan: IO-Link Master, som samler IO-Link sensordata på niveauet under AS-Interface, er samtidig en AS-i slave og er således integreret i AS-Interface netværket som sædvanlig. Med andre ord: På dette niveau sker det samme, som på et niveau oven over altid har været betragtet som nøglen til maksimal effektivitet ved sammenkobling af aktuatorer og sensorer. Her passer AS-i Masters ind som slaver i feltbussen på det højere niveau. Resultatet er et særligt stærkt hold, hvor hver spiller gør det, han er bedst til.
Bihl+Wiedemann udstiller på Automatik, stand B1052. Automatik finder sted I Brøndby Hallen fra den 11. – 13. september 2018.