Med de nye Single Pair Ethernet switches fra Phoenix Contact kan moderne sensorer og fieldkomponenter integreres direkte i Ethernet netværk.
FL Switch 2303-8SP1 er den første switch fra Phoenix Contact til tilslutning af moderne sensorer og klemmer til Single Pair Ethernet interfaces. Den managed switch understøtter Single Pair Ethernet (SPE) på otte porte med 10 Base-T1L standard, som er universalt gældende og tillader afstande op til 1.000 meter. De tilsluttede komponenter kan valgfrit forsynes af switchen via 2-leder kablet med PoDL standard (Power over Data Line) og 24 V DC Power Class 11. Sensorer i produktionen, infrastruktur og bygningsautomation kan dermed integreres direkte i Ethernet netværk på en installationsvenlig måde og uden gateways.
Der er også tre klassiske Ethernet porte med 100/1000 Mbps til tilslutning af overordnede netværk i stjerne-, ring- eller linjetopologi. Managed switches er især egnede til automationsprotokoller som Profinet® og supporterer netværksredundans samt relevante sikkerhedsegenskaber.