Hovedsponsor for DM i Skills 2024 har ambitioner for elektrikerfaget
Schneider Electric, verdens førende virksomhed inden for energioptimering, støtter som stolt hovedsponsor særligt op om elektrikerfaget ved DM i Skills 2024. Det er nemlig virksomhedens klare ambition, at det årlige mesterskab for faglærte elektrikere skal inspirere endnu flere unge til at vælge en grøn tech-uddannelse.
København, 17. april 2024 – Når Dyreskuepladsen i Roskilde snart lægger græs til DM i Skills, er det muligt at opleve flere dyste end nogensinde før. DM i Skills er det årlige mesterskab for det faglærte Danmark, og den 18. – 20. april dyster 280 unge i mesterskabernes 47 forskellige konkurrencefag. Blandt deltagerne er landets fem dygtigste elektrikerlærlinge, som netop har besøgt Schneider Electric og er blevet klædt på til at dyste om titlen som Danmarksmester.
”Den grønne omstilling kalder på elektrikere med skarpe hoveder og kloge hænder. Uden elektrikere vil vi simpelthen aldrig nå regeringens klimamål. Vi ser det derfor som vores fornemmeste opgave som hovedsponsor at støtte op om talenterne og fremme de mange karrieremuligheder, der er som elektriker,” siger Mette Sandgaard Kühl, der er Channel Manager med ansvar for uddannelse og produkttræning til landets tekniske skoler og elektrikere hos Schneider Electric.
Læs mere om, hvorfor vi støtter op om SkillsDenmark og DM i Skills, her.