Dine muligheder for at spare energi med en frekvensomformer afhænger dels af, hvor gammel det anlæg er, som elmotoren sidder i. Samt hvilken indflydelse motorens hastighed har på anlæggets drift.
Spar op til 50 % energi på dit ventilationsanlæg
Lad os tage et eksempel med et ventilationsanlæg. Tidligere blev der sat en elmotor med en fast hastighed til at drive ventilatoren i anlægget. Luftmængden som passerede gennem ventilatoren, blev så reguleret med et spjæld.
Det betød i praksis, at motoren kørte med fuld fart hele tiden. Altså brugte den næsten altid alt for meget energi i forhold til den leverede ydelse.
Men ved at sætte en frekvensomformer ind foran ventilationsmotoren, kan du regulere motorhastigheden helt præcist i forhold til den ønskede luftmængde. Du kan tilmed få indsat en timerfunktion ved hjælp af frekvensomformeren, som gør det muligt automatisk at sænke eller hæve hastigheden på ventilatoren alt efter tidspunktet på dagen. Eller efter hvilken årstid vi er i.
Derved kan du reducere energiforbruget på hver enkelt ventilator i anlægget med op til 50 %.
Det kan hurtigt tjene investeringen i en frekvensomformer hjem.
Men vent – der er mere!
Spar energi og få bedre kontrol med dit produktionsanlæg
Tilsvarende kan du opnå samme store besparelser på energiforbruget i de elmotorer, der sidder i dit produktionsanlæg. Samt få meget bedre kontrol over hver enkelt motor.
For dels kan du regulere energiforbruget på de enkelte motorer, ved at skrue ned for frekvensen. Og dels kan du foretage væsentligt blidere standsninger og opstarter af motoren ved at programmere det ind i frekvensomformeren. Det kan have en stor indflydelse på det samlede anlægs drift.
Undgå dyre driftstop og få bedre styr på vedligeholdelsen
Samtidig giver frekvensomformeren dig mulighed for at overvåge nøgleværdier som f.eks. belastning, rotationshastighed, strømforbrug og temperatur på motoren.
Det er parametre, du kan bruge til at regne ud, hvornår det f.eks. er tid til at skifte kuglelejer i motoren. Derved kan du undgå uforudsete nedbrud på dit anlæg. Den slags kan hurtigt give alvorlige problemer. F.eks. med at overholde leveringstidspunkter overfor kunderne. Eller med – for et ventilationsanlægs vedkommende – at holde temperaturen under et kritisk niveau. Eller et tryk tilstrækkeligt højt.
Samtidig kan du gå ind og få et nøjagtigt overblik over, hvor længe det er siden, de enkelte elmotorer er blevet efterset sidst. Derved kan andre nødvendige sliddele også skiftes i god tid, før de giver problemer.
Det er alt sammen noget, der er med til at forlænge levetiden på både elmotorerne og andre dele af dit anlæg. Dermed får du et langt bedre Total Cost of Ownership på anlægget, fordi det holder længere.
Kom i gang med frekvensomformere i dag
Skal du have hjælp til at finde den rigtige frekvensomformer til dit produktionsanlæg, ventilationsanlæg eller dine pumpeløsninger, kan vi hjælpe dig i gang allerede i dag. Bare giv os et ring på 7312 1212, eller send os en mail – eegholm@eegholm.dk. Så finder vi frem til den rigtige løsning til netop dig og dit firma.