LIDAR-sensor tager laserbaseret skanning til nye højder

2D LiDAR-sensorer til lokalisering og antikollision

SICK udvider programmet af 2D LiDAR-sensorer til lokalisering og antikollisionsapplikationer med den kompakte TiM2xx-produktfamilie. Produktet kommer som et svar på markedskrav om funktionalitet, størrelse og pris.

Globalt oplever e-handelssektoren en fortsat stærk vækst. Dette har også ført til en stigning i efterspørgslen efter automatiseringsløsninger til at støtte den voksende logistiske infrastruktur og transport af varer og produkter. Autonome mobile robotter (AMR’er) håndterer logistiske opgaver af forskellige slags. Samtidig bliver de nyeste AMR-design mere og mere kompakte og strømlinede. Derfor skal 2D LiDAR-sensorløsninger holde trit med disse nye typer applikationer, med hensyn til funktionalitet, størrelse og pris. Med TiM2xx-serien lancerer SICK en sensor, der udmærker sig ved netop disse kerneværdier.

TiM240 er den første variant i TiM2xx-serien og har en kapslingsklasse IP65 til indendørs brug. TiM240 scanner i 240° åbningsvinkel, med op til 10 meters rækkevidde i en opdateringshastighed på op til 15 gange i sekundet. Denne rækkevidde giver brugeren mulighed for at dække et relativt stort areal på 200m2, med kun en enkelt scanner, hvor målte afstandsmåleværdier overføres hurtigt til controlleren via Ethernet. Den innovative samt robuste HDDM + -måleteknologi garanterer stabile og pålidelige måledata. Det lave strømforbrug på kun 2,9 watt bliver en særlig fordel, når der er fokus på driftstimer i eksempelvis batteridrevne køretøjer.

Med sin ringe vægt på 150 gram er TiM240 ekstremt let og kræver derudover kun meget lidt plads i et mekanisk design hvor de kompakte dimensioner på 75,8 mm x 79,7 mm x 60 mm (HxDxB), gør det muligt at integrere sensoren i de stadigt mindre AMR’er, og med den stærkt reducerede vægt kræver det ikke meget overvejelse i et mekanisk design. Andre TiM-familier i inkluderer TiM1xx, TiM3xx, TiM5xx og TiM7xx.

Fremtiden bringer nye applikationer
Ud over oplagte industrielle applikationer såsom mobil automatisering, dukker der stadigt nye applikationsområder for 2D LiDAR sensorer op. For eksempel inden for nye smarte, interaktive medier såsom virtuelle verdener projiceret på væg, eller som interaktivt feedback til virtuelle verdener i spilbranchen. TIM2xx kan eksempelvis skanne hele den interaktive virtuelle overflade og præcist bestemme f.eks. hvor en hånd eller personen i øjeblikket er placeret. Data behandles af en computer, som udløser en reaktion der ændrer billedet eller åbner et informationsvindue. TiM240 passer perfekt til denne type applikationer, fordi den er kompakt og leverer data af høj kvalitet i en overkommelig prisklasse.

Mere information

Ring: 4582 6400

-> Læs mere i  på sick.dk/tim2xx

Skriv til: teknik@sick.dk