Tank dine større maskiner og udstyr uafhængig af besøg til tankstationer
Skal du have dit eget faste tankanlæg i baghaven? Så undgår du at skræmme livet af lille Fru Jensen, der helt sikkert bliver forskrækket, hvis du lufter rendegraveren på den lokale tankstation.
Hvad kan et stationært tankanlæg?
Et stationært tankanlæg er en god investering, når der er større maskiner og udstyr på arbejdet, der har brug for lidt ’juice’. Med dit helt eget stationært tankanlæg kan du nemlig sikre, at dine maskiner ikke løber tør for brændstof.
Hvis uheldet er ude, og du løber tør for brændstof, så slipper du for at køre teleskoplæseren hen til tanken. Du bringer i stedet tanken til dig og din virksomhed med et tankanlæg.
Hvilke fordele er der ved et stationært tankanlæg?
En stor fordel ved vores stationære tankanlæg er, at de kan rumme fra 400 og op til 10.000 liter brændstof. Det er pænt meget brændstof! Dette burde også kunne holde dig kørende i en god rum tid.
En anden fordel ved et stationært tankanlæg fra DENIOS er, at de opfylder alle betingelser for international opbevaring af farligt gods i henhold til den Europæiske Traktat (ADR).
En tredje fordel er, at vores tankanlæg kan bruges til diesel, benzin eller olie. Så du har næsten frit valg på alle hylder i forhold til, hvad du propper i din maskine. Faktisk er vores stationære tankanlæg dobbeltvægget. Så på den måde får du også et overvågningssystem til lækager.
Er der ulemper ved et stationært tankanlæg?
Nu har vi været igennem nogle af fordelene ved et stationær tankanlæg, men hvilke ulemper er der så? Tja, for det første kan du ikke længere udskyde arbejdet overfor chefen, fordi du mangler brændstof til din gravemaskine (også kaldet gravko, muuuuuh)…
En anden ulempe er, at du ikke kan tage det stationære tankanlæg med på farten, hvis du skal arbejde langt væk fra virksomhedens matrikel. Dog kan du snildt løse dette problem ved at investere i et mobilt tankanlæg. Sikke et held, sådan nogle har vi også her hos DENIOS.