Procesoptimering i styretavleproduktion

Standardisering og digitalisering er afgørende

Standardisering og digitalisering: skab grundlaget for procesoptimering i styretavleproduktion

Styretavleproduktion bliver konstant mødt af udfordringer – stadig kortere leveringstider forventes samtidig med en høj grad af fleksibilitet. Med COMPLETE line tilbyder Phoenix Contact en række produkter, der omfatter teknologisk avanceret og koordineret hardware og software samt rådgivning, der hjælper med at optimere alle processer i styretavleproduktion.

 Stadig stigende teknisk kompleksitet, seriestørrelser på 1 stk. med kortere leveringstider, stigende internationalt pres fra konkurrenter på omkostninger, og en ændret demografi med stigende mangel på faglært arbejdskraft – styretavleindustrien er mere end bekendt med disse udfordringer. Som i mange andre industrier er det også blevet tydeligt, at udfordringer af dette omfang ikke kan håndteres succesfuldt ved bare at implementere individuelle tiltag. Det er på tide at gentænke processer og have en ny holistisk tilgang.

 

Effektiv kommunikation er katalysatoren

Til omfattende procesoptimering er det helt afgørende, at hele proceskæden evalueres: fra den indledende projektide til opstart inklusiv alle interne områder, leverandører og kunder. Kommunikation mellem områderne og de involverede parter er vigtig. Også her tilbyder digitalisering uanede muligheder.

Ny- og videreudviklinger starter som regel med at tage form tidligt i projektfasen. Det er det afgørende øjeblik i den overordnede proces – det er her, at kursen sættes. Valget af produkter fastlægger ikke blot applikationens funktionalitet; det påvirker også indkøb, montage og startomkostninger.

Den mest indflydelsesrige ændring i udviklingsmiljøet er effektiv anvendelse af tilgængelige data, softwaren og interfaces – uden systemafbrydelser. Moderne CAE planlægningssystemer som EPLAN, WSCAD og Zuken understøtter elektrisk planlægning, dokumentation og dataoverførsel – og påvirker dermed alle efterfølgende procestrin.

 

Data er det nye guld

Forenklede processer: planlægnings- og mærkningssoftwaren Project Complete er grænseflade for bredt anvendte CAE systemer

Uden digitalt beskrevne produkter er CAE softwaren ude af stand til at fungere effektivt. Det kan kræve en utrolig stor indsat at få fat i eller udarbejde disse data, hvis det ikke er muligt at få fat i lagret data lagerdata ved udvikling af et nyt produkt. Afhængigt af systemet og den anvendte beregningsmetode kan det koste helt op til € 1.500 at udarbejde master data for en ny komponent. Ved mere komplekse produkter, som f.eks. en controller kan det tage en hel arbejdsdag eller mere at programmere de individuelle CAE makroer.

Digital udvikling har fordel af leverandører, som leverer alle nødvendige data til download i standardform som eCl@ss og i almindeligt anvendte CAE formater. Det reducerer tidsforbruget på research, udarbejdelse og vedligeholdelse fra flere timer eller endda dage til blot få minutter.

Der skal tages højde for den måde, arbejdet er organiseret på i udviklingsgruppen. Automatisk integration af alle produktdata i CAE systemet giver praktiske fordele. Hvis udviklingsgruppen organiserer data på servere gør Phoenix Contact Data Portal det nemmere hurtigt at downloade nødvendig data.

Efter den elektriske planlægning skal BOM og dokumentationen færdiggøres, printfilerne skal udarbejdes til opmærkning, og produkterne skal bestilles. Så langt rækker de fleste CAE systemer – men ved at anvende standardinterfaces kan flere opgaver udføres effektivt.

Project Complete planlægnings- og mærkningssoftwaren fra Phoenix Contact tjekker og færdiggører klemrækker ved at tilføje det nødvendige tilbehør og understøtter udarbejdelsen af printfiler til mærkning af styretavlen. Tilslutningen til online e-shop betyder, at prisinformation og leveringstider allerede er til rådighed i planlægningsprocessen. Med blot nogle få klik færdiggøres de grundlæggende processer meget hurtigere, og fejl undgås.

 

Lean indkøb og logistik

Pick-by-light arbejdsstation: digitale data danner grundlag for trin-for-trin montageinstruktioner

Den digitalt understøttede, fejlfri udarbejdelse af BOM er en praktisk hjælp for både udvikling og indkøb. Derudover påvirker de beslutninger, som tages under udviklingen, de efterfølgende arbejdsgange. Konsekvent anvendelse af modulære systemer giver en væsentlig reduktion i antallet af komponenter, indkøbsordrer, følgesedler og fakturerede dele samt det medfølgende administrative arbejde helt frem til levering af materialer til montering.

Phoenix Contact tilbyder også en service, som er interessant her: fra forudbestilte, individuelle klemrækker til komplette funktionsenheder, der også kan monteres af virksomheden og leveres – det reducerer indkøb, logistik og montageomkostninger endnu mere for styretavleproducenten.

Selv når forskellige forretnings- og organisationsmodeller kræver forskellige produktionsprocesser, vil påvirkningen af de beslutninger, der træffes på udviklingsniveau, også tydeligt kunne mærkes her. Manuel produktion af 1 stk. har stor fordel af de muligheder, som digitalisering tilbyder, når digitale montagestationer bruger data fra CAE systemer til at guide semi-uddannet personale hurtigt og enkelt gennem styretavlens montageproces. Pick-by-light montageområdet udviklet af Ruhr-Universität Bochum og den laser-pointede styretavlemontage fra Blumenbecker GmbH & Co. KG er blot to eksempler på en praktisk applikation. Også her kommer digital forberedelse altid før automation.

 

Indflydelse på standard produkter

Styretavlefortrådning: små ændringer i produkter, værktøj og processer øger hastigheden for den samlede proces

Undersøgelsen ”Schaltschrankbau 4.0” fra ISW (Institute for Control Engineering of Machine Tools and Manufacturing Units) fra univesitetet i Stuttgart afdækkede en gennemsnitlig udgift på 66% for fortrådning og 12% for opmærkning af styretavler i 2017. Disse to tal alene illustrerer det store potentiale for optimering med et rigtige produktvalg og et intelligent design af arbejdspladsen.

Hurtig tilslutning uden værktøj gør det muligt at færdiggøre fortrådningen på ingen tid – i en gennemsnitlig styretavle med 500 ledninger og 1.000 tilslutninger kan der spares omkring 2 timer og 15 min. ved at benytte Push-in tilslutningsteknologi i stedet for skruetilslutning. Med procesoptimering, der reducerer den involverede kabelbehandling, sparer man ved brug af små automatiske enheder i stedet for håndværktøj yderligere 2½ time pr. 1000 kontakter.

Det samme gælder også for mærkning til styretavlen. Idriftsættelse, print og mærkningsprocessen går hurtigere, hvis printdata genereres direkte fra Project Complete, og antallet af varianter reduceres til et minimum, fordi den samme type mærkningsmateriale anvendes flere steder.

 

Overblik

Artiklen viser, hvor vigtigt det er at have en helhedstilgang til den overordnede proces. Grundlaget for procesoptimering skabes under udviklingen, når der vælges planlægningssystemer og produkter. Når det anvendes effektivt i forbindelse med indkøb, logistik og produktion, åbner standardisering og digitalisering op for potentiale af forskelligt omfang i hele proceskæden, som

Styretavleopmærkning: udviklingsdata, software og interfaces samt en reduktion af antallet af varianter øger også processen

samlet set øger hastigheden for den overordnede proces væsentligt og reducerer omkostningerne.

 

Procesoptimering i styretavleproduktion

  • Standardisering og digitalisering har nået styretavleproduktionen
  • Ændringen understøtter kommunikation og sætter fart under processer
  • Jo mere helhedsorienteret tilgang, jo større potentiale for optimering

Grundlaget er allerede lagt i udviklingsmiljøet.