RMS1000 er en radarsensor, som er designet til at løse detekterings- og antikollisionsopgaver. for eksempel til kraner, landsbrugsmaskiner, entreprenørmateriel eller andre køretøjer indenfor logistik, industri.
Ny robust sensor løser udfordrende opgaver i selv det hårdeste miljø.
Med den nye RMS1000 præsenterer SICK en ny avanceret og intelligent radarsensor, som er designet til at løse forskellige typer detekterings- og antikollisionsopgaver.
RMS1000 radarsensoren er designet i robust aluminiumshus, som overholder tæthedsklasse IP67+IP69 til krævende industrielle applikationer. Den anvender den nyeste radarteknologi til at registrere genstande og garanterer sikker detektion selv under de mest ugunstige miljøforhold som kraftig regn, tyk tåge, kraftig sne og i ekstremt støvede omgivelser. Med en rækkevidde på 100 meter og den stærke detektionsevne er RMS1000 derfor en uundværlig komponent til udfordrende industrielle applikationer.
RMS1000 tænkes ind som en god løsning i mange forskelligartede applikationer, så som antikollision til kraner, landsbrugsmaskiner, entreprenørmateriel, AGV / AGC- selvkørende robotter eller andre køretøjer indenfor logistik, industri eller lufthavne, hvor det ofte ønskes at sikre mod kollision. Man kender teknologien anvendt ved fartmåling langs vejnettet, hvor sensorens algoritme kan udregne position og hastighed.
RMS1000 muliggør fleksibel programmering af op til 4 detektionszoner. Måledataene kan enten overføres via Ethernet TCP / IP eller CAN J1939 for yderligere analyse eller styring. RMS1000 leveres tillige som standard med et simpelt I/O interface, som gør det muligt at styre eksterne advarselslys eller for eksempel en alarm/lydgiver ved at anvende digital output, som indikerer en forestående kollision.
Selve programmeringen af radaren er enkel og intuitiv, med en web-browser baseret brugerflade. Den justerbare vandrette åbningsvinkel er en unik egenskab, som gør det muligt at anvende sensoren i opgaver, hvor der er behov for en smal såvel som en bred stråle. Sensoren indeholder al nødvendig teknologi i et meget robust og kompakt hus, og eliminerer herved behovet for en ekstern controller.
Sensoren leveres i forskellige varianter, tilpasset lokale restriktioner for brug af radiofrekvenser, og kan derved anvendes globalt.
Mere information
Ring: 4582 6400
-> Læs mere i online produktkataloget
Skriv til: teknik@sick.dk