Spar transporten mellem dit lager til kemikalier og arbejdsrum

Walk-in-container

Med en walk-in-container til sikker opbevaring og håndtering

Hvis du flere gange ugentligt – eller endda dagligt – bevæger dig fra dit lagerrum til arbejdsrum for at pumpe, fylde eller omhælde dine kemikalier eller olier, kan det koste en stor portion tid. Tid, du kunne bruge på værdiskabende opgaver. Og som du kan spare med en miljøcontainer, der samler arbejdsrum og lager i ét med den rette sikkerhed.

 

Den sikre løsning til opbevaring og håndtering af større mængder

Walk-in-containeren er en ud af vores to miljøcontainere. Og med den får du den rette sikkerhed, når du skal opbevare og håndtere farlige væsker i samme rum. For den kommer med et integreret opsamlingskar i bunden, som griber lækager fra dine opbevarede beholdere eller spild under håndteringen. På den måde forhindrer du, at dine farlige væsker bevæger sig ud i miljøet.

 

Beskyt dine væsker mod vejrets påvirkninger og uautoriseret adgang

Walk-in-containeren har en solid konstruktion, som beskytter dine olier og kemikalier mod vejrets påvirkninger. Vores miljøcontainere er både CE-mærket, EN 1090-godkendte og har DIBt-godkendelse, så du får en holdbar og sikker løsning. Og så kommer de med forsikringsgodkendte låse, så du opfylder kravene om at holde uautoriseret adgang ude.

Walk-in-container

Udnyt hver en centimeter med justerbare hylder

Har du mindre beholdere af forskellige størrelser, kan du få indsat justerbare hylder til at stille dem på. Hylderne kan du tilpasse til højden på dine beholdere, så du udnytter pladsen til fulde.

 

Kræver dine væsker bestemte forhold, eller har du særlige krav?

Så skræddersyer vi gerne en løsning specifikt til din virksomhed – fx med isolering, ventilation eller brandslukningssystemer. Du kan læse mere om vores containere og deres muligheder på vores side om miljøcontainere eller kontakte vores specialister på 76 24 40 80.