Forskellige teknologi- og kommunikationsplatforme, funktionel implementering af kunde- og applikationsspecifikke krav, reduktion af kompleksitets- og fejlrisici, forenkling og konsekvent gennemført integration. Baseret på ASi-5 tilbyder Bihl+Wiedemann alt dette og meget mere til drevteknologi.
Utallige sensorer, afbrydere, måleapparater, scannere, drev og betjeningspaneler installeret i komplekse systemer eller fordelt ud over ofte kilometerlange transportlinjer i store lagre og distributionscentre er et teknologisk “El Dorado” for ASi 5, den nye generation af AS Interface. Ingen anden kablingsteknologi tillader så hurtig, effektiv, fleksibel og topologi-neutral kabling og tilslutning af feltenheder – og dermed en omkostningseffektiv kabling, IT-integration og automatisering.
Bihl+Wiedemann har også en omfattende ASi-portefølje, der giver flere frihedsgrader, især når det kommer til drevteknologi. Til førende producenter af motordrevne rulledrev, som eksempelvis Interroll, Itoh Denki eller Rulmeca, tilbyder Bihl+Wiedemann tilpassede ASi-5 motormoduler. Disse moduler gør det muligt at styre 24 VDC- og 48 VDC-motorer direkte over ASi uden yderligere styreenheder. Man tilbyder desuden motormoduler til decentral styring af AC-drev med og uden frekvensomformer, eksempelvis af drev fra Lenze eller SEW-Eurodrive. Efter ønske kan tilsvarende ASi-løsninger fra Bihl+Wiedemann også leveres til andre producenter og drev. Det gør ingen forskel, om grænsefladen er en analog eller en seriel protokol.
Fig. ASi-5: Intelligent integration af drev og smarte feltenheder
De nye ASi-5/ASi-3 Gateways til feltbusser som PROFINET, EtherNet/IP, Sercos eller EtherCAT giver også mulighed for at integrere med “Logistik 4.0”. For at gøre dette muligt skal der først og fremmest være indbygget en OPC UA interface i gateways. Dernæst gør ASi-5-modulerne med integreret IO-Link Master fra Bihl+Wiedemann det nemt at inkorporere intelligente IO-Link-sensorer og aktuatorer – herunder intelligente drev – i ASi-5 miljøer. Tilslutningsmodulernes omfattende skalerbarhed, begyndende med en 1-port-IO-Link-master, er også med til at reducere omkostningerne. Man skal kun investere i de IO-Link-porte, som man aktuelt har brug for. Selv ”ASi Safety at Work” er inkluderet, således at der også kan realiseres funktionel sikkerhed på conveyoranlæg.
Smarte diagnose- og styringsmuligheder for drevteknologi
Ud over at indeholde en let og fleksibel styring af drev har ASi-5 motormodulerne fra Bihl+Wiedemann også ekstra, digitale indgange for tilslutning af de nødvendige sensorer. Fordelene ved dette er, at drevene strømforsynes via et separat AUX-kabel, mens sensorerne får deres strøm fra det gule ASi-kabel, som desuden bruges til datatransmission. Dette gør det muligt at slukke for drevene – sikkert, enkelt og omkostningseffektivt – blot ved at slukke for AUX-forsyningen. Nøglekonceptet her er passiv sikkerhed, idet sensorerne fortsat kan strømforsynes og overvåges over ASi.
Fig. Eksempel på applikation: Passiv sikkerhed
Når det kommer til funktionalitet og procesoptimering af drevløsninger, både i materialehåndtering og i komplekse maskiner, er det afgørende både bevægelses- og objektbaseret at kunne styre bremse- og accelerationsprocesser. Motormodulerne fra Bihl+Wiedemann giver mulighed for at registrere cykliske hastigheder og ramper med en opløsning på 16 bit. Det betyder, at brugerne kan indstille acceleration og bremsning for en bestemt genstand og i applikationer inden for materialehåndtering at kunne tage hensyn til parametre som vægt, størrelse, placering, væltningsrisiko for individuelle objekter i materialeflowstyringen. De transporterede varer kan spores enten centralt af styringen eller decentralt af styringssystemet for materialehåndtering eksempelvis ved hjælp af RFID.
Ud over de separate strømforsyninger til sensorer og drev og den bekvemme, fleksible styring af motorerne ved hjælp af cyklisk, ændringsmulige hastigheder og ramper, giver motormodulerne også den detaljerede diagnostik, der kendetegner ASi-5 moduler. Ud over kortslutninger i sensorforsyningen kan fejl i drevene også overvåges. Afhængigt af drevet, er det ud over at kunne diagnosticere for overbelastnings- eller kommunikationsfejl mellem ASi-5-modul og drev, også muligt at få detaljerede oplysninger om de aktuelle driftsforhold. Disse omfatter så vigtige variabler som den aktuelle, faktiske hastighed, motorstrøm, motortemperatur og oplysninger om driftstimer. Alle disse diagnostiske data er med til yderligere at optimere tilgængeligheden og produktiviteten af materialehåndteringssystemer, især når diagnosticeringsdataene stilles til rådighed via OPC UA, til brug i programmer for forebyggende vedligehold.
Fig. Dynamiske accelerationsparametre
Forenkling og samlende integration
Nem installation, høj funktionalitet og fleksibilitet samt lave omkostninger er årsagen til at ASi, som et internationalt standardiseret kablingssystem til drevteknologi, hører til i toppen. Motormodulerne fra Bihl+Wiedemann integrerer i de fleste tilfælde flere drev eller motoriserede ruller, tilbyder yderligere sensorindgange, gør det muligt at styre start/stop-funktioner samt rotationsretning og -hastighed. Endvidere giver de mulighed for enkel indstilling af accelerations- og decelerationsramper – og de er nemme at inkorporere og starte ved at bruge softwarepakkerne fra Bihl+Wiedemann. Disse fordele i forhold til andre multi-zone styringer til materialehåndtering bliver så meget desto vigtigere, jo flere drev i systemet der skal parametreres – afhængig af leverandøren med op til 200 parametre. Hvis eksempelvis 400 rulledrev skal installeres i et transportsystem ved hjælp af specifikke 4-zone motorstyringer, skal hver af de 100 moduler tildeles sin egen IP-adresse for at parametrere systemet. Hvert enkelt modul skal forbindes til en webserver, og den samme parametrering skal udføres 100 gange for at sætte systemet i drift. Med motormodulerne fra Bihl+Wiedemann og softwarepakkerne til enkel og intuitiv hardwarekonfiguration, adressering og opstart af ASi-netværk reduceres denne operation drastisk. Hele systemet kræver kun én IP-adresse og bare en enkelt webserver – idriftsættelse er tilsvarende hurtig og enkel.
Fig. Sammenligning: Parametrering via ASi i forhold til tredjepartssystemer. Separat webserver pr. modul: Mange IP-adresser, individuel parametrering for hvert modul. B+W Software Suites: Konfigurer en IP-adresse, konfigurer et modul og kopier derefter indstillingerne efter behov.
Hertil kommer, at softwarepakkerne fra Bihl+Wiedemann understøtter gennemgående og ensartet mærkning og identifikation af procesudstyret i drevsystemet: fra hardwaredesignerens eCAD-system til PLC-programmeringsportalerne såsom TIA (Totally Integrated Automation) Portalen fra Siemens. Her kan hardwareplanlæggeren blot downloade en EPLAN-makro fra Bihl+Wiedemanns hjemmeside og tilføje de ønskede moduler og kabler til ASi, ekstra strømforsyning, I/O-signaler og -parametre. Komponenterne fra Bihl+Wiedemann omdøbes normalt ved hjælp af en kundespecifik syntaks til beskrivende navne. Disse data eksporteres derefter til eksempelvis ASIMON360, så elektronikplanlæggerens forarbejde med hardware og mærkning kan bruges i softwaren uden dobbeltarbejde. TIA Portalen overtager den færdige enhedskonfiguration, herunder alle betegnelser og adresser til moderne, symbolsk PLC-programmering. Fordi dette kun udføres én gang, resulterer det i en ensartet identifikation af procesudstyret. Det sparer et betydeligt ekstraarbejde i ASIMON360 og i TIA Portalen, minimerer risikoen for navngivningsfejl og muliggør valgfrit automatisk konfiguration af komponenterne i ASi-netværket – hvilket med hensyn til enkelhed og tidsbesparelser er yderst attraktivt, når man har mange af de samme I/O-moduler, som eksempelvis ASi-5 Moduler med integreret IO-Link Master, til de samme IO-Link enheder eller ASi motormoduler til de samme drev.
ASi-5 sørger for, at alt kører problemfrit
Som kablingsteknologi kan ASi-5 udnytte alle sine styrker inden for drevteknologi fuldt ud, herunder opfyldelse af tilslutningskravene i ”Logistik 4.0”. Ved at bygge på dette tilbyder Bihl+Wiedemanns omfattende produktsortiment til denne sektor mange ekstra muligheder – eksempelvis kan motormoduler fra andre drevproducenter til enhver tid tilføjes. Ved hjælp af brofunktionen i Bihl+Wiedemanns softwarepakker mellem eCAD- og TIA-verdenerne er integration af drevteknologi i ASi-miljøer også yderst effektiv.
Fig. Gennemgående og ensartet mærkning af udstyr. Ensartet mærkning af udstyr. Elektrisk planlægning Konfigurere udstyr Programmering af PLC.
Intelligent kommunikation og strømforsyning til 48 V-drevteknologi
ASi-5 begrænser sig ikke til applikationer med 24 V motoriserede transportørruller. Bihl+Wiedemann tilbyder nu også en løsning til 48 V-drevteknologi. Et eksempel er BWU4212 ASi-5 Motor Module, som kan styre 2 stk. Interroll EC5000 AI (50W) 48 V-drev. Drevene strømforsynes fra det nye, grå 48 V ASi-profilkabel, mens strømmen til de fire digitale indgange til tilslutning af sensorer leveres af ASi. Derudover kan man i en 48 V-drevløsning nu integrere individuelle 24 V-sensorer til forbindelse af eksempelvis lystårne eller afbrydere i forbindelse med transportapplikationer – uden at skulle lægge et yderligere 24 V AUX-kabel gennem hele systemet. Her tilbyder Bihl+Wiedemann 48 V / 24 V-konvertere i samme kompakte 35 mm – hus som deres aktive og passive distributører. Disse spændingskonvertere fås i forskellige versioner, og installeres direkte på det grå profilkabel ved hjælp af den velkendte piercing-teknologi, der hvor de er nødvendige for de aktuelle sensorer.
Fig. Motormodul BWU4212 til to 48 V motorruller
Bihl+Wiedemann Nordic ApS
Gydevang 39-41
DK – 3450 Allerød
Tlf.: (+ 45) 70 27 60 20
E-Mail: mail@bihl-wiedemann.dk
Website: http://www.bihl-wiedemann.dk