Udvikling af den første industrielle 5G router til private netværk

Phoenix Contact, Quectel og Ericsson har samarbejdet om at udvikle og implementere den første 5G router til lokale, industrielle applikationer i private 5G netværk.

Med hjælp fra den nyudviklede 5G router kan industrielle applikationer som maskiner, kontrolkomponenter og øvrigt udstyr nu tilsluttes private 5G netværk og dermed kan ressourceforbrug, prioritet og adfærd styres. Det tilbyder derfor en afgørende fordel sammenlignet med tidligere mobile radioløsninger, som kun kan benytte – primært licensfrie – radiobånd efter et ”best effort” princip, hvor man er nødt til at acceptere tab af ydelse, når radiobåndet er kraftigt belastet.

For at opnå dette har de tre virksomheder forenet deres styrker: Phoenix Contact er førstevalg som leverandør af WLAN, Bluetooth og mobile routere til industrielle applikationer; Quectel er førende global leverandør af mobile og GNSS moduler, og Ericsson er netværksleverandør og førende kraft inden for udviklingen af 5G teknologi.

Ved at starte samarbejdet på et tidligt tidspunkt har de tre virksomheder været i stand til hurtigt at udvikle en løsning, som leverer industriel performance over private 5G netværk. Samarbejdet mellem Phoenix Contact, Quectel og Ericsson har betydet omfattende test af interoperabilitet på Ericssons laboratorier for at sikre pålidelig kommerciel ydeevne for 5G routeren. De erfaringer, man har gjort, er meget vigtige for Ericssons strategi om at tilbyde 5G løsninger til industrien sammen med mobile netværksoperatører. De tre virksomheder har samarbejdet tæt om at aktivere Industrie 4.0 applikationer med dette private 5G stand alone private netværk.