Søren Bryde er ansat i en nyoprettet stilling som Sales & Application Manager i Bürkerts Hygienic team.
Søren Bryde skal styrke supporten til virksomhedens kunder med løsninger inden for den instrumenteringsmæssige del af Bürkerts produktprogram – specielt med fokus på pharma- og fødevareindustrien. Han vil i sit daglige arbejde være tilknyttet Bürkert Danmarks hovedkontor i Herlev.
Søren har en stærkstrømteknisk uddannelse og har mange års erfaring med salg af tekniske løsninger til den farmaceutiske branche og kommer senest fra en stilling som Key Account Manager for Pharma hos Insatech A/S.