Nu er det blevet endnu nemmere at bestille tætninger og pakninger: Med en ny webshop giver Carsten Holm A/S kunderne mulighed for at handle når som helst, hvor som helst. Hurtigt, nemt og sikkert.

-Vi ved, at vores kunder har travlt og ofte arbejder på skæve tidspunkter. Med webshoppen kan de nu bestille, når det passer dem, uden at være afhængige af åbningstider, fortæller Ulrik Holm, som er adm. dir. i Carsten Holm A/S.
Carsten Holm A/S er kendt for den gode, personlige service, som kunderne altid møder, når de kontakter den fynske tætnings- og pakningsleverandør.
-Vores løbende digitalisering af processerne og lanceringen af den nye webshop betyder, at vi nu har udvidet vores velkendte gode service, siger han videre og understreger, at webshopkunderne har adgang til virksomhedens over 135.000 varenumre, præcis som de plejer.
Som en ekstra fordel viser webshoppen også kundens ordrehistorik, så det er nemt at bestille det, man plejer. Og alle lagervarer sendes også som altid inden for 24 timer, når man bestiller online.
Et stort projekt
Beslutningen om udvikling af en webshop blev truffet flere år tilbage, men det viste sig hurtigt at være en større opgave at udvikle det, virksomheden ønskede: En brugervenlig og effektiv webshop, der giver kunderne nem adgang til alle virksomhedens lagerprodukter.
Derfor er projektteamet også ekstra stolte af, at webshoppen nu er gået i luften og fungerer efter hensigten.
-Vi synes, vi er kommet godt i mål. Men vi er også klar over, at der kan blive brug for tilretninger hen ad vejen, efterhånden som vi indsamler erfaringer, for det er et omfattende projekt, tilføjer Ulrik Holm.
For at sikre en god oplevelse og opnå størst mulig online sikkerhed har Carsten Holm A/S valgt, at kunderne skal oprette en profil og derefter anmode om adgang til webshoppen. Det gør man nemt og hurtigt via hjemmesiden http://www.carstenholm.dk.
-Vi gør det, vi er bedst til, nemlig hurtig og effektiv levering af tætninger og pakninger i høj kvalitet. Det har vi gjort i over 45 år nu, og det vil vi gerne fortsætte med. Webshoppen er et vigtigt skridt i den retning, afslutter Ulrik Holm.