Henrik Elm Gulløv bidrager med erfaring fra en karriere på alle kontinenter som tidligere leder i Shell-koncernen. Samtidig fordobles firmaets stab, mens stifter og medejer Flemming Truelsen Bischoff kan fokusere fuldt ud på Cobot Lifts teknologi.
Fra brændstof til robotter
Den nye CEO forlader brændstofbranchen til fordel for robotindustrien:
-Olie er ikke fremtiden. Det er robotter til gengæld. Automatisering ligger lige for som en vigtig del af løsningen på f.eks. arbejdsmiljøproblemer. Derfor investerer jeg mine ressourcer i Cobot Lift; det giver stor mening for mig at præge en samfundsudvikling, hvor vi fjerner masser af tons løftet ude på arbejdspladserne, hvor man stadig ser ansatte slæbe på 25 kilos sække. Rundt omkring i verden ser vi medarbejdere, der løfter helt op til 10 tons om dagen, siger CEO Henrik Elm Gulløv.
Pandemi øger behov for effektiv logistik
Cobot Lift er blandt andet i dialog med en række post- og logistikvirksomheder, som er udfordret på effektivitet og arbejdsmiljø, fordi coronapandemien markant har øget pakkemængden til et niveau, der gør hver dag til Black Friday. Her rammer Cobot Lift plet med sin løfteløsning, fordi den modsat andre robotløsninger fleksibelt kan håndtere ikke-standardiserede emner.
Det særlige ved Cobot Lifts produkter er, at de giver en cobot superkræfter: En UR10 robot fra Universal Robots får øget sin løfteevne fra 10 til 45 kilo. Cobot Lift kombinerer intelligensen fra en UR robot med styrken fra en vakuumløfter, så løsningen stadig er kollaborativ og ikke behøver afskærmning. Løsningen fylder så lige så lidt, som hvis den blev løst manuelt. Det giver industrien den store fordel, at der skal ændres meget lidt i deres produktionslinie for at automatisere nogle tunge løft.
Fra hype til gængs værktøj
Ifølge en rapport fra analysehuset Frost & Sullivan vil markedet for cobots, samarbejdende robotter, være vokset fra 6 milliarder i 2020 til 25 milliarder kroner i 2023. Den udvikling ser Niels Appel, Cobot Lifts advisory board medlem, allerede klare tendenser til på Cobot Lifts marked, hvor kunderne planlægger storskalaautomation frem for eksperimenterende cobotprojekter.
Antal opgaver og brancher, som Cobot Lift kan bruges til, er nærmest uendeligt. Den kan både erstatte de gammeldags og meget pladskrævende afskærmede palleteringsløsninger og aflaste de ansattes, mens produktiviteten per kvadratmeter øges, påpeger Niels Appel.
Den globale interesse for Cobot Lifts løsning bliver stimuleret af selskabets partnerskab med Universal Robots i Odense via producentens platform UR+. Når brugere af UR’s cobots rammer loftet for løfteevne, rækker de ud efter Cobot Lift.
Cobot Lift udstiller på Automatik 2020 på stand: B-1414.