Når Nordic Biogas Conference 2024 løber af stablen den 22. til 24. oktober i Aalborg Kongres- og Kulturcenter mødes biogasaktører fra hele Norden. Danske Gemidan A/S deltager med et vigtigt formål: Vi skal være bedre i morgen end i dag.
Affaldsvirksomheden Gemidan A/S, der fokuserer på bæredygtig og grøn affaldshåndtering, deltager på året biogas konference i Aalborg, hvor biogasaktører fra hele Norden samles. Gemidan kommer til konferencen for at sætte fokus på deres ISSC-certificering, og hvad deres biopulp, grundet sin renhed, kan bibringe biogasbranchen.
-Når vi kigger på klimaet, så skal vi alle hele tiden blive bedre end vi var i går. Derfor er det også essentielt, at alle interessenter i og omkring biogasbranchen mødes, ser hinanden i øjnene og finder frem til, hvordan vi kan bruge hinanden til at blive bedre, fortæller Tobias Breinholt Hoffmann, CSO i Gemidan A/S.
Gemidan forvandler på deres forbehandlingsanlæg madaffald til biopulp, der kan bruges til energi, brændstof og gødning, altså biogas. Gemidan-teknologien, der er designet til at forbehandle organisk affald, bevirker, at det er muligt at udnytte 95 procent af madaffaldet til biogas og den færdige biopulp har en renhed på 99,9 procent. Teknologien er en del af en bredere bestræbelse på at reducere mængden af uudnyttet affald og dermed minimere miljøpåvirkningen ved at sende de organiske ressourcer tilbage i et cirkulært kredsløb.
-Det er lykkes ikke alene at oparbejde organisk affald til en biopulp, men at skabe en proces, der sikrer en ekstrem høj renlighed i biopulpen, der betyder, at den kan udnyttes til produktion af energi i biogasanlæg og efterfølgende udnyttes af næringsstoffer til jordbrugsformål. Det er helt afgørende for vores kunder og samarbejdspartnere, at vi grundet ISCC-certifikationen kan påvise en yderst nøjagtig sporbarhed, det giver en enorm stor sikkerhed, når man arbejder med bæredygtighed, og når man i den forbindelse skal strømline sine processer, siger han videre.
Studiebesøg på Frederikshavn-anlæg
På kongressen tredjedag er der arrangeret et studiebesøg hos Gemidans forbehandlingsanlæg i Frederikshavn, hvor deltagerne vil kunne besigtige processen, og få en forståelse for led i fremtidens biogasproduktion.
-Det er klart, at når vi taler om biogas, der som udgangspunkt er langt mere bæredygtig end gas, bliver vi også som branche nødt til at sikre, at vi i alle led og processer, sikrer en høj grad af bæredygtighed. Det er essentielt for at alle i branchen kan optimere egne processer med et bredt fokus på miljøet, fortsætter Tobias Breinholt Hoffmann.
Transport er en del af nøglen
Gemidan arbejder løbende ud fra at indarbejde bæredygtighed hele vejen rundt i virksomheden, for at sikre, at man hele tiden minimerer CO2-emissionen, derfor har virksomheden hele tiden fokus på såvel grønne energikilder, opsamling af regnvand til brug i produktionen samt ikke mindst minimering af transporttid. Det er en af grundene til, at virksomheden indtil videre har fire forbehandlingsanlæg fordelt over Danmark, mens det femte anlæg er under opførelse.
-Transport er en stor klimasynder, så derfor er et klart fokus for os, at transporten af affald til de pågældende behandlingsanlæg er så minimal som mulig. Det er afgørende om lastbilen skal køre 30 kilometer eller over 300 kilometer. Derfor er et en del af vores forretningsstrategi at sprede os ud over landet og hele tiden kigge på mulige lokationer til nye anlæg, så vi minimerer transporten af affaldet vi får ind, siger Tobias Breinholt Hoffmann afslutningsvis.
Gemidan A/S er en moderne affaldsvirksomhed, der arbejder med konkrete optimerede ressourceudnyttelses projekter i affaldsstrømmene. Virksomheden har fire forbehandlingsanlæg i drift fordelt i Danmark og endnu et på vej i Viborg, hvor man behandler madaffald og omdanner det til en biopulp, der blandt andet kan anvendes til energi, brændstof og gødning.