I næste uge – nærmere bestemt den 12.og 13. marts 2025 – slår Forum i København dørene op for Scandinavian Coating, der har etableret sig som mødestedet for den nordiske overfladebehandlingsindustri. Messen afholdes for syvende gang. Udstillerne står klar til at præsentere de seneste nyheder og løsninger. Udstillingsdelen suppleres med et internationalt konferenceprogram samt en værdsat brancheaften

Den 12. og 13. marts danner Forum i København rammen om afholdelsen af Scandinavian Coating 2025. Messen har cementeret sin position som Nordens førende mødested for overfladebehandlingsindustrien.
Udstillerlisten tæller 54 virksomheder, der står klar til at præsentere markedets seneste produktnyheder og alle former for udstyr og services til overfladebehandling af træ, plast og metal. Desuden er der fokus på vidensdeling og nærvær.
Scandinavian Coating henvender sig til designere, overfladebehandlere, teknikere og indkøbere.
-Interessen for booking af standpladser til messen har i år været rekordstor, fortæller Marie Hemdal, der er salgschef for Scandinavian Coating.
-Det kan bestemt mærkes, at messen er efterspurgt, og at den nordiske industri ønsker et mødested, siger hun videre.
Blandt de deltagende virksomheder, der investerer stort i arrangementet, er blandt andet førende malingsproducenter som Akzo Nobel, Teknos, Tikkurila PPG, Jotun og flere.
-Vi er meget glade for, at malingsproducenterne har valgt at investere i messen i 2025, tilføjer Björn Delin, projektleder for Scandinavian Coating og tilføjer:
-Flere af dem vil foretage større investeringer end i 2023, hvilket er et godt tegn på, at udstillingen er vigtig for branchen.
Der er også masser af nye udstillere til dette års udgave af Scandinavian Coating, mange af disse internationale virksomheder ser en mulighed for at møde den nordiske industri samlet på ét sted.
Ud over udstillingen tilbyder Scandinavian Coating et todages konferenceprogram med lærerige og interessante seminarer, der afspejler den seneste udvikling i branchen. For at styrke farveleverandørernes deltagelse yderligere vil den første konferencedag i høj grad handle om produktudvikling hos de forskellige malerfirmaer – alt fra spektakulære påføringer til maling med særlige funktioner.
Et mere internationalt fokus
Arrangementet er gennem årene blevet mere internationalt med deltagere fra 15 lande og udstillere fra lande som Tyskland, Italien og Tyrkiet.
Denne øgede internationale status gør også, at flere virksomheder uden for Norden har booket stande. I år er der udstillere fra blandt andet Italien, Tyskland, Frankrig og Polen. Arrangørerne forventer også besøgende fra de fleste europæiske lande.
Arrangørerne arbejder på at gøre Scandinavian Coating 2025 til et endnu bedre messe- og mødested. Særligt fokus vil være på at udvikle konferencen og gøre den endnu mere international. Ambitionen er at tiltrække flere førende personer i den internationale overfladebehandlingsindustri som foredragsholdere og gøre konferencen til et internationalt førende mødested.
-At Scandinavian Coating nu er et internationalt mødested vil også præge konferenceprogrammet, fortsætter Marie Hemdal.
-Vi ser frem til flere interessante internationale foredragsholdere med fokus på blandt andet automatisering og digitalisering.
Netværk i branchen er også en stor del af arrangementet. Den første aften afholdes traditionen tro den populære branchefest, den nordiske overfladebehandlingsindustris egen Get Together.
Der vil også være et særligt arbejde med at udvide sortimentet på selve messen, så Scandinavian Coating 2025 afspejler hele overfladebehandlingsbranchen på en mere omfattende måde end tidligere.

Scandinavian Coating afholdes i Forum den 12.-13. marts 2025.
Messen arrangeres af Nice Events Scandinavia AB sammen med de nordiske brancheforeninger inden for overfladebehandling. Samarbejdet mellem de nordiske brancheforeninger sikrer, at Scandinavian Coating tiltrækker det rette publikum inden for hele den nordiske overfladebehandlingsindustri.
Derudover er Dansk Industri igen i år samarbejdspartner. Det betyder, at messen kommer bredere ud og nu markedsføres overfor DI’s 19.000 medlemmer, hvilket utvivlsomt giver messen et stort løft.
Udstillerliste 2025
AABO-IDEAL Group
Admix Europe
Akzo Nobel
CALDAN Conveyor
Candor Sweden
Chemetall – BASF
City Group Ytbehandling
Clemco
CMA Robotics
D3 System
Dansk Industri
Dansk Overfladeindustri
Elektro Physik
Elmacron
Eratec
Ervin
GTV BLAST
Henkel
Hjort Conveyor
Ipcm
IPS IBOFlow
Jern og Maskinindustrien
Jotun Danmark
Kansai Helios Denmark
KIESS
Lackdepån
Lakteknik – Nordson
Media Square
Meldgaard
Metal Supply
Mirodur
Moldow
Mouritsen
NIKO Helm Hellas
Nor-Maali Group
Paint Expo
Pers Group
Plasmatreat Nordic
Prima-vent
Provexa Surface Technology
Pulverit
Sames Kremlin
Schlötter Galvanoteknik
Strenometer
Syntema i Arbrå
TechMedia
Teknos
Tikkurila – PPG
Tradium
Ventherm
Verkstadstidningen
Wagner Spraytech Scandinavia
Ytteknik QP3
Ytforum