It-virksomheden Elbek & Vejrup A/S lancerer ny Data & AI-afdeling, der skal styrke danske SMV’ers konkurrenceevne gennem intelligent brug af data og AI. Målet er at transformere uudnyttet data til et værdiskabende aktiv.

Det danske it-hus Elbek & Vejrup A/S oplever i stigende grad, at små og mellemstore virksomheder kæmper med at realisere deres store datapotentiale. Årsagen er ofte en kombination af store investeringskrav og en videnskløft i forhold til de nyeste teknologier.
For at imødekomme problemstillingen lancerer Elbek & Vejrup nu en specialiseret Data & AI-afdeling. Målet med det strategiske tiltag er hjælpe virksomheder med at omsætte deres data til målbare resultater gennem løsninger, der fokuserer på deres specifikke forretningsudfordringer.
-Mange virksomheder – især i SMV-segmentet – har ofte store relevante datamængder, men mangler overblik og værktøjer til at skabe forretningskritisk værdi med dem. Vores nye afdeling er skabt for at gøre det langt mere enkelt og tilgængeligt at skabe det nødvendige datafundament, så virksomhederne med præcision kan arbejde strategisk, operationelt og taktisk. Det skal optimere arbejdet med at skabe indsigt og drive forretningen gennem datadrevne beslutninger, siger Anders Bonnerup, CEO hos Elbek & Vejrup A/S.
Gør SMV’er klar til fremtiden
Kasper Shik Thomsen tiltrådte 1. april stillingen som Business Unit Director for den nye afdeling. Ifølge den nye mand på posten er missionen – som alternativ til komplekse, langstrakte og dyre data- & AI-projekter – at skabe skalérbare og brancheorienterede data- & AI-løsninger.
-Jeg møder ofte SMV’er, der føler, at data og AI er noget for de store virksomheder – noget de aldrig rigtig får adgang til. Det vil vi gøre op med. Med ”Data & AI as a Service” – som man kender det fra ”Software as a Service” – gør vi avanceret teknologi tilgængelig, overskuelig og værdiskabende. Vi fokuserer på standardisering, automatisering og modulopbygning, så vores kunder får løsninger, der er hurtige at implementere og uden unødvendige risici, fortæller Kasper Shik Thomsen.

Med afsæt i stærke ERP-løsninger og dataplatforme har Elbek & Vejrup opnået indgående brancheindsigt i både offentlige og private virksomheder – herunder inden for bygge og anlæg, industri og handel, forsyning, miljø, logistik og produktion samt modeindustrien.
-Et indgående branchekendskab kombineret med produktbaseret tilgang til data betyder, at vi kan lave konfigurerbare løsninger. I vores tilgang ønsker vi at hjælpe organisationer med at muliggøre ”Lead with Analytics” – altså at lade data og indsigt være drivkraften bag forretningens udvikling. På den måde kan vi hurtigt og med forudsigelige resultater hjælpe med at løse de konkrete problemer, virksomhederne står med, siger Anders Bonnerup videre.
-I sidste ende handler det om at gøre det muligt for virksomhederne at få lys på det vigtigste på vejen. Når man først har et solidt datafundament, kan man identificere de få, men afgørende KPI’er, der viser, om man er på rette vej. Det skaber et langt stærkere beslutningsgrundlag og øger muligheden for at arbejde fremadskuende og intelligent med sin forretning, fortsætter han.
Fremtidens datafundament i dag
Den nye Data & AI-afdeling er sat i drift, og i løbet af 2025 forventer Elbek & Vejrup at udvide paletten med flere branchespecifikke løsninger og services.
-Data og AI er ikke længere kun for de teknologitunge virksomheder. Det er blevet en mere tilgængelig potentiel gamechanger for virksomheder i mange størrelser på tværs af brancher, og i den kontekst skal vi sætte ambitionsniveauet højt. Vi vil gøre en forskel for vores kunder ved at opbygge en stærk enhed inden for ”Data & AI as a Service” med Microsoft-teknologier som rygraden – og tæt integreret med de branchespecifikke ERP-løsninger, siger Anders Bonnerup afslutningsvis.
Elbek & Vejrup A/S er en ejerledet dansk it-virksomhed, der blev stiftet i 1996. Virksomheden har 180 medarbejdere og lokationer i Aarhus, Ballerup, Kolding, Aalborg og Herning.