Chris Hansen har været hos Filterteknik A/S i 21 år og har arbejdet sig op til at være leder i kundeservice. Nu har han også fået titlen og opgaven som teknisk indkøber. I den nye rolle kommer Chris Hansen til at trække på sin store viden om kundernes behov og virksomhedens produkter, når han skal hjælpe til i indkøbsafdeling.
Chris Hansen kommer til at trække på sin store tekniske viden om filtrering, når han sammen med Lene Meyer skal sikre, at der altid er nok varer på Filtertekniks lager, og at leverandørernes forsendelser kommer til tiden.
Chris Hansen startede som lagermedarbejder hos Filterteknik i 2003, senere fik han stillingen som lagerchef. Efter 11 år skiftede han afdeling og blev en del af Filtertekniks kundeservice. Titlen som kundeservicemedarbejde blev efter nogle år skiftet ud med titlen som leder i kundeservice. Og i dag har Chris Hansen fået endnu en titel, nemlig teknisk indkøber.
I indkøbsafdelingen kommer Chris Hansen til at arbejde sammen med Lene Meyer, der har arbejdet som indkøber hos Filterteknik i snart syv år. Sammen skal de to erfarne medarbejdere sørge for, at der altid er nok varer på Filtertekniks lager, og at leverandørernes forsendelser kommer til tiden.
-Jeg ved mere om det tekniske omkring filtrering end Lene, mens hun er skrap til tal og analyser, så på den måde komplementerer vi hinanden rigtig godt, siger Chris Hansen.
Stillingen som teknisk indkøber er ikke en fuldtidsstilling, så Chris Hansen vil fortsat også være leder i kundeservice.