Hannover Messe 2025 vil i høj grad fokusere på cybersikkerheden i IT- og OT-systemerne, som i stigende grad smelter sammen i industrien – og som potentielt giver milliarder af adgangsveje for cyberkriminelle. Integrationen af informationsteknologi (IT) og den operationelle teknologi (OT) fortsætter sin globale udbredelse, og fremgangen i IIoT (Industrial Internet of Things) får risici for cyberangreb til at eskalere.

IT-/OT-sikkerhed får sit eget udstillingsområde på Hannover Messe 2025, der bliver afholdt fra den 31. marts og 4. april. Her vil man kunne opleve betydningen af nye teknologier som AI, cloud computing, dataanalyser, 5G og blockchains. Det er emner, som ikke kun driver den industrielle transformation – men som også i stort omfang bliver til primærmål for de cyberkriminelle.
Ifølge nye forecasts fra Statista vil global cyberkriminalitet i koste i omegnen af 6,4 billioner USD (2024), og stige med tæt på 70 pct. årligt til estimerede 15,63 billioner USD i 2029 – altså et vanvittigt stort problem, og derfor også et lukrativt marked for de gode løsninger.
Cybersikkerhed på regeringsniveau
Cybersikkerhed er ikke kun kritisk for virksomheder, og en række key-notes på messens cybersikkerhedsscene, Industrial Security Circus, kommer også ind på den nationale betydning af våben mod de cyberkriminelle samt den desperate mangel på talenter og et stigende prispres. Prisbillige, men effektive løsninger er ifølge eksperterne afgørende for især de små og mellemstore virksomheder, ligesom en kontinuert sikkerhedsmonitering kombineret med en effektiv cybersikkerhedsplatform vil give den bedste beskyttelse. Der er tendens til, at cyberkriminelle ikke længere bare går efter firmaer og privatpersoner i økonomisk forstand, men også stjæler data og informationer, der kan have betydning for – navnlig – vestlige landes forsvar.
NIS-2 lurer i baggrunden – også for industrien
På messen udstiller en række virksomheder, som i årtier har arbejdet med cybersikkerhed på OT-niveau. Netop cybersikkerheden kan være en nøgleparameter for EU’s konkurrenceevne, ikke mindst med indførelsen af love og standarder for cybersikkerhed som NIS-2 og CRA (Cyber Resilience Act). Det er faktorer, der strækker sig helt ud til IIoT-netværkernes edge og de yderste OT-komponenter.
NIS-2 er kommet bag på mange virksomheder og institutioner, men det er lige så afgørende som udfordrende at skulle afstemme sine produkter og tjenester til NIS-2 reglementet med den løbende patching af alt i den industrielle virksomhed til de dynamiske forhold, der kendetegner cybersikkerhed og miljøet rundt om NIS-2 forordningen. Ved at reagere nu kan man styrke sin virksomheds modstandskraft over for cyberangreb og beskytte hele sin supply-chain, så man undgår dyre sidste-minut opgraderinger.
Som dansk fagperson kan man få gratis adgang til Hannover Messe. Man skal blot henvende sig til messens danske repræsentant Strauss & Partnere og bestille det ønskede antal billetter på mailadressen info@HF-denmark.com.