IFS passerede i 2024 den magiske målstreg på en milliard euro i sit årsregnskab. Vedvarende organisk vækst og voksende efterspørgsel efter Industrial AI sætter fart under den globale forretning, hvilket også afspejler sig hos IFS på det danske marked.
![](https://www.tekniskfokus.dk/wp-content/uploads/sites/6/tkf-uge07-ifs-1.jpg)
IFS viser tænder i sit nye årsregnskab, som er det stærkeste i selskabets historie. De samlede årlige abonnementsindtægter (ARR) ramte 1.228 milliarder euro svarende til en vækst på 32 procent i forhold til regnskabsåret 2023. Cloudindtægterne steg med endnu højere hastighed, nemlig 38 procent i forhold til 2023-regnskabet.
IFS investerede i 2024 kraftig i AI til industriformål og har med sin indsats lagt sig klart i spidsen på dette anvendelsesområde af kunstig intelligens. Flere og flere af verdens største og mest anerkendte virksomheder er flyttet over på IFS, som i løbet af året fik over 350 nye kunder på globalt plan. Blandt de nye navne er Comcast, Electrify America, E.On, Exelon, HomeServe, Miele, Rolls-Royce Power Systems, Saudi Electricity Company, Quanta Services og Vattenfall.
Kunderne, som tiltrækkes af IFS, er større koncerner, hvilket afspejles i den gennemsnitlige ordrestørrelse blandt de største kunder, som voksede med 64 procent i 2024.
Den organiske vækst blev understøttet af to strategiske opkøb i regnskabsåret: Copperleaf, som er den globale markedsleder inden for Asset Management og Asset Investment Planning og EmpowerMX, som udvikler AI-understøttet software til flyvedligeholdelse, blev begge en del af IFS-familien.
-IFS leder den industrielle AI-revolution. Vores vedvarende finansielle styrke skyldes det skarpe industrifokus, vi konsekvent holder, også når det kommer til AI. Det kan aflæses i vores regnskabstal og vækst, som er drevet af kundernes efterspørgsel efter IFS.ai. Vores kunder har konkret udbytte af vores AI-services, og derfor udkonkurrerer vi etablerede ERP-leverandører, som ikke har holdt trit med forandringerne, siger CEO i IFS, Mark Moffat.
Også i Danmark har IFS vind i sejlene
-Vi oplever den samme fremgang i Danmark som den globale forretning, måske endda accelereret. Vi havde en vækst på 66 procent i salget til nye kunder sidste år og mærker en markant større interesse for IFS end for blot to år siden. Jeg ser meget optimistisk på fremtiden, siger den danske landedirektør i IFS, Jesper Illum.
IFS indgår nu i Gartners “Peer Insights Customers’ Choice” på tre kerneområder: Field Service Management, Cloud ERP for Product-Centric Enterprises og Enterprise Asset Management. Derudover blev IFS i 2024 anerkendt som den bedste leverandør på Software Reports Top 100-liste. IFS blev desuden udpeget som den hurtigst voksende ud af 10 leverandører på Asset Lifecycle Management Application-markedet af IDC.