Efter fem år i som ProLink-specialist og Key Account Manager i Forbo Siegling overtager Henrik Madsen stillingen som salgschef for virksomheden.
Forbos tidligere salgschef, Hans-Kai Christensen, har valgt at gå ned i tid – men fortsætter i virksomheden som Key Account Manager. Men andre ord bytter de to erfarne herrer job og arbejdsområde i fuld enighed og efter gensidig aftale.
Både Henrik Madsen og Hans-Kai Christensen glæder sig til at udfylde deres nye roller i virksomheden og ser frem til et fortsat godt samarbejde med kunderne.
Forbo Siegling er en del af koncernen, Forbo Movement Systems, der er en globalt førende virksomhed, der bl.a. leverer transportbånd, procesbånd og plastmodulbånd af højeste kvalitet til industrien. Firmaet har over 300 forskellige salgs- og servicesteder i hele verden og beskæftiger knap 2500 ansatte på verdensplan.