Med opkøbet af det tyske firma, metagram Solutions, udvider Init sin portefølje af digitaliseringstjenester til life science-industrien. Samtidig styrker koncernen sin europæiske tilstedeværelse med sit første kontor i Tyskland.
metagram Solutions er Inits 17. opkøb siden koncernens etablering i januar 2022. Med tilføjelsen af metagram Solutions består koncernen af 17 automationsvirksomheder, beskæftiger omkring 700 medarbejdere og har kontorer i 9 lande i hele Europa.
metagram Solutions hjælper medicinal- og biotekvirksomheder med at gå fra papir til digitale løsninger gennem rådgivning og konsulentydelser inden for pharma 4.0. Init udvider dermed sine ydelser til life science-kunder i hele Europa.
På grund af virksomhedens ekspertise inden for life science-industrien kommer metagram Solutions til at arbejde tæt sammen med ProjectBinder i Init Group.
-Vi er glade for at blive en del af Init Group og ser en stærk synergi mellem vores fælles værdier og virksomhedsvision. Ved at samle ProjectBinder – Part of Init og metagram Solutions under én paraply kan vi disrupte life science-markedet og blive frontløber inden for digital transformation på globalt plan. Vi er overbeviste om, at vi vil bidrage væsentligt til koncernens vækst, både strategisk og operationelt, ved at styrke de fælles kompetencer og udvide markedspositionen på nøglemarkeder. Sammen frigør vi nye potentialer og forbedrer den værdi, vi leverer til både eksisterende og fremtidige kunder, fortæller Zinaid Dzinovic, CEO for metagram Solutions.
-Med deres omfattende knowhow inden for digitalisering, deres ekspertise inden for life science og deres konsulenttilgang er metagram Solutions et perfekt match for Init Group og ProjectBinder. Især deres kompetencer inden for MES-systemer supplerer vores palet af ydelser perfekt. Ved at forene kræfterne styrker vi vores tilbud til life science-kunder og leverer all-round konsulentydelser inden for IT/OT-løsninger såsom digital tvilling, infrastruktur og MES. Jeg ser frem til at drive digital transformation for vores kunder sammen med metagram Solutions for at forbedre vores kunders produktivitet og bæredygtighed, siger Martin Petersen, CEO for ProjectBinder.
metagram Solutions viderefører sine nuværende aktiviteter, herunder arbejds- og projekttilgange, og den tidligere ledelse af virksomheden fortsætter med en ejerandel i Init.
metagram Solutions har siden 2022 leveret digitaliseringstjenester til kunder inden for life science. Baseret på en kunden-først-tankegang og en gennemprøvet omkostningsbesparende model hjælper metagram Solutions life science-virksomheder med at gå fra papir til digitale løsninger.
Virksomheden har hovedkontor i Hamborg i Tyskland og beskæftiger 7 medarbejdere.