Schaeffler har nu integreret en ny funktion i sit lejeberegningsprogram Bearinx. Det nye modul hedder Bearinx-online Easy RopeSheave – en internetbaseret funktion, som kan anvendes helt gratis. Med det nye modul er det muligt at beregne den statiske sikkerhedsfaktor og levetiden for lejer i wireskiver.
Det er let at navigere i Bearinx-online Easy RopeSheave og at indtaste data til opbygning af en model samt at vælge lejer og driftsbetingelser. Der tages højde for de nøjagtige data for lejets indvendige geometri samt profileringen af rulningselementer og løbebaner. For at udføre en beregning skal der bruges én statisk belastning eller op til fire dynamiske belastningstilfælde med følgende indhold:
• Belastning fra wire.
• Omslutningsvinkel.
• Diagonalt træk.
• Wirehastighed.
• Tidsandel.
• Systemtemperatur.
Der kan opbygges moduler med op til otte wireskiver og et eller to lejer pr. wireskive samt modelleres en stålbøsning mellem lejer og wireskive. Geometrier på rulningslejerne indlæses fra den integrerede INA-FAG database. Resultatet af beregningen kan genereres som en pdf-fil til din dokumentation.
Der findes følgende Bearinx-online Easy moduler:
• Bearinx-online Easy Linear.
• Bearinx-online Easy Friction.
• Bearinx-online Easy Linearsystem.
• Bearinx-online Easy Ballscrew.
og som noget nyt
• Bearinx-online Easy RopeSheave.
Fælles for Easy programmerne er, at det er gratis at anvende dem – man skal blot oprette sig som bruger. Så er man klar til at foretage beregninger af lineære profilskinneføringer og lineære moduler, friktionsberegning samt beregning af lejer for kuglegevindspindler, og altså nu også lejer for wireskiver.
Man kan hurtigt oprette sig som bruger af modulet her.