Hvis det står til it-lederne, vil de gerne implementere AI-agenter for at udnytte deres ressourcer bedst. Men virksomhederne er typisk ikke klar til at integrere data på tværs af deres systemer. Det viser en ny undersøgelse fra Salesforce og Mulesoft.

Mens behovet for it-ressourcer vokser i takt med den stigende kompleksitet i systemer og datahåndtering, viser en ny undersøgelse fra Salesforce og Mulesoft, at 93 pct. af it-ledere har implementeret eller planlægger at implementere AI-agenter inden for de næste to år.
-For mange ledere er det vigtigt at optimere processer og udnytte medarbejdere til værdifulde opgaver. En AI-agent er et avanceret system, der kan handle selvstændigt for at løse opgaver ved at analysere, træffe beslutninger og handle derefter. Og det er netop her, AI-agenter viser sine effekter, siger Johan Gabrielsson, Head of Mulesoft i Danmark og Sverige.
Virksomhederne udnytter ikke AI-potentialet
AI-agenters output afhænger af forbundne data, der muliggør en omfattende forståelse af konteksten og nuancerne i forespørgsler. Undersøgelsen viser dog, at det er integrationsudfordringer, der forhindrer virksomhederne i fuldt ud at udnytte AI-agenters potentiale til at skabe en digital arbejdsstyrke, som kan aflaste arbejdsbyrden i it-afdelingerne.
Virksomheder med AI-agenter bruger i gennemsnit 1.103 applikationer – 45 pct. mere end dem, der ikke bruger agenter. Og hele 95 pct. af de adspurgte kæmper med at integrere data på tværs af deres systemer.
-Når virksomheder ikke kan integrere deres data, betyder det, at AI-agenterne har svært ved at få adgang til og arbejde med alle relevante data. Det gør det sværere for dem at levere præcise og værdifulde resultater, da deres effektivitet afhænger af at kunne analysere og forstå data fra forskellige kilder, siger Johan Gabrielsson, Head of Mulesoft i Danmark og Sverige og afslutter:
-Det er derfor ikke overraskende, at CIO’er i danske virksomheder i stigende grad skal begynde se sig selv som ”Chief Integration Officers”, da succes med AI kræver en stærk indsats for at forbinde systemer og datakilder på tværs.
Om undersøgelsen
MuleSofts Connectivity Benchmark Report er udarbejdet i samarbejde med Vanson Bourne og Deloitte Digital på baggrund af interviews med 1.050 it-ledere over hele verden. Respondenterne er alle it-ledere i en lederstilling eller derover i en it-afdeling. Alle respondenter arbejder i en virksomhed i den offentlige eller private sektor med mindst 1.000 ansatte.