Omron Industrial Automation Europe har underskrevet en distributionsaftale med den danske producent af gribere til kolllaborative robotter, OnRobot. Til sine kunder i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA) kan Omron således nu tilbyde OnRobots produkter, som kan integreres fuldt ud med deres kollaborative robot.
Aftalen mellem de to virksomheder vil give deres kunder større fleksibilitet ved implementering af kollaborative robotløsninger, der i stigende grad anses for at være en af de mest effektive metoder til at optimere produktionslinjer.
Som en vigtig faktor i overgangen mod et intelligent produktionsmiljø, hvor mennesker og maskiner arbejder i harmoni, integreres kollaborative robotter med andet udstyr. Her er griberne, der bruges sammen med robotterne, et afgørende element for at de kan anvendes i en lang række applikationer, f.eks. materialehåndtering, montering og maskinbetjening.
Den lethed, hvormed OnRobots produkter kan integreres med Omron TM-cobotten, var en nøglefaktor i beslutningen om at indgå den nye aftale. OnRobots enkeltsystemløsning giver en fælles grænseflade til ubesværet plug-and-play-integration. Desuden kræver den intuitive programmering af disse robotter og gribere ingen kodning og ingen fjernbetjening takket være den brugervenlige håndstyrede programmering og TMFlow-flowdiagramsoftwaren.
Enrico Krog Iversen, administrerende direktør hos OnRobot, forklarer:
-OnRobots produkter er 100 procent kompatible med Omron TM-robotten, så producenterne kan få en fuldt samarbejdende, sikker og fleksibel løsning, der fungerer fra dag ét.
-Ved at underskrive denne samarbejdssaftale udbygger vi yderligere porteføljen af kollaborative robotløsninger, der er tilgængelige for vores kunder, især når det gælder vores udstyrs alsidighed og brugervenlighed, tilføjer Fernando Vaquerizo, Fixed and Cobots Product Marketing Manager hos Omron Europe.