Sandvik Coromant præsenterer en ny generation af Silent Tools-drejeadaptere. Der er blevet tilføjet flere størrelser og konfigurationer, herunder adaptere med Coromant Capto-kobling og HSK-T-kobling. Denne innovative vibrationsdæmpede teknologi fås nu også til hurtig og enkel kundetilpasning med Tailor Made.

Sandvik Coromant har gennem de seneste halvtreds år været førende inden for innovativ vibrationsdæmpende teknologi. De opgraderede Silent Tools-drejeadaptere, der nu også fås som Tailor Made, repræsenterer højdepunktet på denne rejse med et udvalg af værktøjer med overlegen vibrationskontrol og mulighed for kundetilpasning.
-Disse opgraderede adaptere er designet til mere sikker, hurtigere og mere produktiv indvendig drejning med lange udhæng. Ved at tilføje Tailor Made til sortimentet kan vi opfylde vores kunders krav og behov for specifikke værktøjer, der kan sikre optimerede bearbejdningsprocesser, fortæller Åke Axner, Global Product Manager hos Sandvik Coromant.
Virksomheden tilføjer nu 75 Coromant Capto-adaptere (diameter 32–100 mm og 1,260–3,937 tommer) og 6 HSK-T-adaptere (diameter 32–60 mm og 1,260–2,362 tommer) til det eksisterende sortiment.
Modvirker effektivt vibrationskræfter
Den avancerede vibrationsdæmpende mekanisme modvirker vibrationskræfter effektivt, garanterer mere sikker bearbejdning med lange udhæng og reducerer risikoen for driftsafbrydelser og hændelser.
-Hidtil krævede den vibrationsdæmpende krop manuel håndtering for at finjustere den til det ønskede frekvensområde. Men med lanceringen af den nye generation af Silent Tools er denne proces blevet automatiseret, idet den vibrationsdæmpende værktøjskrop er præcist samlet og kalibreret til det optimale frekvensområde i den enkelte maskine, forklarer Axner.
Den vibrationsdæmpende mekanisme sikrer en væsentligt mere konsistent performance på tværs af forskellige længde-til-diameter-forhold, og det giver en højere gentagelsesnøjagtighed og pålidelighed i produktionen.
Den næste generation af teknologi i Silent Tools-drejeadaptere sætter fokus på væsentlige udfordringer for industrien, herunder at øge spånvolumen, forbedre overfladekvaliteten, øge processikkerheden og reducere produktionsomkostningerne. Ved at minimere antallet af driftsafbrydelser ved indvendig drejning reducerer Silent Tools omkostningerne pr. komponent, og det gør virksomheden mere profitabel og konkurrencedygtig.
Det opdaterede udvalg af Silent Tools-drejeadaptere består nu af 187 værktøjer i alt, herunder cylindriske adaptere, Coromant Capto og HSK-T-adaptere. Disse værktøjer er ideelle til generel indvendig drejning, af- og sporstikning samt gevinddrejning i forskellige brancher, herunder aerospace, energiproduktion, olie og gas, generel maskinteknik og produktionen af værktøjsmaskiner.