Smart Manufacturing-området på Hannover Messe 2025 handler om intelligent og bæredygtig produktion. I syv haller vil virksomheder fra hele verden demonstrere, hvordan state-of-the-art teknologi, komponenter, Industri 4.0 løsninger og ikke mindst AI – kunstig intelligens – kan gøre produktionsprocesser langt mere effektive, bæredygtige og i stand til at klare sig i den internationale konkurrence.
I udstillingsområdet, Smart Manufacturing, kan udstillere og besøgende på Hannover Messe 2025 se de automatiserings- og sensorteknologier, robotter og logistikløsninger – foruden drev- og fluidteknik – der tegner morgendagens automationsmiljøer. Alt handler om at give brugerne de værktøjer, der skal til for at gøre produktion endnu mere effektiv og bæredygtig.
AI – kunstig intelligens – vil være omdrejningspunktet for et stort skridt fremad. Der er ingen tvivl om, at AI vil revolutionere den samlede værdikæde. Det er i hvert fald vurderingen fra Deutsche Messes product management direktør, Hubertus von Monschaw.
Udstillerne i Smart Manufacturing området inkluderer førende virksomheder fra hele verden lige fra internationale koncerner til SMV’er og små start-ups. De inkluderer blandt andre Aignep, Beckhoff, Bosch Rexroth, Cantoni, Delta Electronics, Emerson, Festo, Flender, Harting, HAWE, ifm electronic, I.M.M. Hydraulics, Lapp, Pepperl+Fuchs, Pilz, Phoenix Contact, Rittal, Schaeffler, Schneider Electric, SEW-Eurodrive, Siemens og Turck – for nu lige at nævne nogle af de mest iøjnefaldende.
Udstillerne vil præsentere robotapplikationer i og rundt om området Application Park på messen. AI-enablede robotter vil være i fuld funktion på området og demonstrere, hvordan de lærer at udføre opgaver med en dynamisk tilpasning til ændrede produktionsmiljøer. Brugen af robotterne gør produktionen mere effektiv – især når det drejer sig om kundespecifikke produkter og små batches af seriefremstillede emner.
Industrielt økosystem af innovation
Hvad enten det er industrielle sensors, elektriske drev og styringer, AI-støttede designs eller samlede løsninger til en række industriapplikationer, så kan man på messen få et førstehånds indtryk af, hvordan man kan optimere sin produktion for at opfylde markedets krav om produktivitet og bæredygtighed.
Man kan gå i dybden i et meget unikt industrielt økosystem af innovation, hvor både tyske og internationale virksomheder med en spændvidde fra generelle ingeniørdiscipliner over de elektriske og digitale domæner samt energisektoren kan præsentere bæredygtige løsninger, der skaber værdi for industrien både nu og i fremtiden. Det stærke mix af forskning, forretning, start-ups og politiske emner giver samlet en enestående mulighed for møder mellem branchefolk på topniveau, teknologispejdere, eksperter og mediefolk fra alle brancher i hele verden.
Desuden tilbydes et spændende support-program inden for Smart Manufacturing, hvilket inkluderer den forventelige meget velbesøgte Industri 4.0 scene samt Motion & Drives konferencerne.
Som dansk fagperson kan man få gratis adgang til Hannover Messe til flere dage. Man skal blot henvende sig og bestille det ønskede antal billetter hos Strauss & Partnere: info@HF-denmark.com.