Storebæltsbroen. Et mesterligt dansk konstruktionsværk og verdens tredjelængste hængebro. Mere end 10 millioner køretøjer passerer hvert år Storebæltsbroen, og broen udsættes således for massive belastningskræfter fra tung trafik samt vind og vejr.
Det siger sig selv, at det er en voldsom belastning for konstruktionen og de tekniske løsninger, der gemmer sig i ankerblokke, brodragere og pyloner. For at kunne optage og dæmpe disse kræfter er det nødvendigt, at broens stål- og betonkonstruktioner kan bevæge sig. Det kræver en lang række tekniske løsninger som blandt andet fire gigantiske hydrauliske støddæmpere.
Disse sidder to og to i hver ende af den 2.694 meter lange hængebro, placeret i de to ankerblokke. De sidder i længderetningen under kørebanen og dæmper stød fra trafikken samt bevægelser fra vejr og vind. Og der er tale om støddæmpere af en vis størrelse. Hver støddæmper vejer 15,3 ton og er ni meter lang og er bygget som hydrauliske buffere. Bufferne har siddet i broen siden 1997 og er således lige så gamle som broen selv.
De sidste par år har støddæmperne vist tegn på slitage. Og i sommer blev to af støddæmperne møjsommeligt fjernet fra broen og sendt til renovering.
Tre års planlægning
Det krævede tre års omfattende planlægningsarbejde, udvikling af digitale 3D-modeller og visualisering samt konstruktion af en lang række specialværktøjer.
-At fjerne bufferne fra broen var en ekstremt kompliceret opgave. Bufferen skulle ud via en ganske lille bundluge i brodrageren; en opgave der yderligere blev besværliggjort, fordi støddæmperen reelt sidder i to forskellige rum gennem et hul i væggen. Og så siger det sig selv, at bare det at bakse rundt med en tonstung ni meter lang buffer på et meget trangt og svært tilgængeligt arbejdsområde også øger kompleksiteten, fortæller Martin Duus Havelykke, der er driftsleder på Konstruktion og Anlæg, Sund og Bælt A/S med ansvar for stål. Martin Duus Havelykke har været projektleder på renovationsprojektet.
Når støddæmperne var ude af bundlugen, skulle de hejses 68 meter ned fra brodrageren til kote 10-niveauet (ankerblokkens skrå ben 10 meter over vandet) for så at blive hejst op over vejbanen på en lastbil og derfra fragtes til Odense, hvor renoveringen skulle foregå.
Hele løfteprocessen – med de forskellige løfteværktøjer og den arbejdsplads, der var til rådighed undervejs: Bufferens snirklede vej fra brodragerens indre, gennem hullet og ud af bundlugen til bufferne lå på lastbilen – blev visualiseret i 3D. Hele løfteprocessen krævede 31 trin, der blev udviklet 142 nye løfteværktøjer, og under hele projektet har der været 25 personer involveret.
Til sommer skal de to buffere i den anden ankerblok udskiftes.
Læs den fulde artikel om Storebæltsbroens støddæmpere, den komplicerede opgave med at få dem ud af broen, den forudgående planlægning samt en række ekstra bro-fun-facts i Teknisk Nyt.
