Årets sidste måned er traditionernes tid. Dette gælder ligeledes årets sidste udgave af Teknisk Nyt, der også i år byder indenfor til den traditionelle status over år 2024.
Det har desværre været endnu et år i krigens tegn i både Europa og Mellemøsten. Året har desuden båret præg af præsidentvalgkampen i USA, og så har det været en sportssommer på den helt store klinge. På den industrielle front meldels om en økonomi i fremgang med høj beskæftigelse. Og så var 2024 året, hvor Danmark fik en konge.
Som altid har vi taget en række virksomheder med på råd. For det er jo immervæk dem, der lever og opererer i hverdagen anno 2024. I år har vi fået selskab af 13 forskellige virksomheder, der hver især fortæller om deres år. Disse bidrag udgør essensen i Teknisk Nyts årsnummer.
Læs Teknisk Nyts årsnummer her.
Redaktionen ønsker alle en glædelig jul og et rigtigt godt nytår. Vi er tilbage med TekniskFokus.dk tirsdag den 7. januar 2025.