Serien EXW1 fra SMC A/S’ er en løsning for industriel trådløs kommunikation med en rækkevidde på 100 meter for ventiler og digitale I/O signaler.

SMC’s kompakte trådløse system EXW1 åbner op for helt nye muligheder inden for maskinkonstruktion. Den kan monteres på en robotarm og derved kan komplekse installationer af kommunikationskabler undgåes. Med IO-Link og OPC-UA-interface understøttes den digitale revolutionering, der foregår i industrien.
EXW1 fås med tre forskellige industrikommunikationsprotokoller, så man let kan integrere løsningen til de markedsledende PLC’er.
SMC har lang erfaring med at tilbyde trådløs kommunikation til industrien og var noget af en pioner på området i 2016, da det første system, EX600-W, blev introduceret på markedet. Det trådløse system er udviklet som svar på kravene fra de moderne industrimiljøer med en stigende brug af robotter og andet udstyr, der har stor bevægelighed. Kommunikationen er både robust og unik, fuldt gennemtestet med datakryptering på 2,4 GHz ISM-bånd. Den er ideel til fx svejseapplikationer, hvor systemets signaler forbliver uforstyrrede, selv i udfordrende miljøer.
EXW1 består af en kompakt basisenhed kompatibel med Profinet, Ethernet/IP, EtherCAT eller CC-Link samt fjernenheder til fri placering i applikationen. Med tilføjelse af en ekstern antenne kan basen placeres i et metal styreskab eller i en kontrolboks med bevaret rækkevidde og ydeevne.
Fjernenheden fås i versioner med digitale indgange- og udgange eller som en kombination afhængigt af behov, og IO-Link-kompatible varianter giver yderligere kommunikationsmuligheder. Profinet- og Ethernet/IP-versionerne indeholder en OPC-UA-server til fuld digitalisering og dataopsamling uden belastning af kapaciteten på PLC’en.
Helt nye muligheder for industrien
SMC’s trådløse kommunikationssystem skaber helt nye muligheder for maskinkonstruktion inden for industrien. Konstruktøren kan frit placere ventiler og digitale I/O-moduler med mærkbare fordele – såsom reduceret kabelføring og andet tilbehør, eller omkostninger til slæberinge. Derudover opnås et enklere værktøjsskift og en interferensfri kommunikation med færre produktionsstop for øget produktivitet.
-Vores trådløse system er en game changer for industrien med reduceret kabling og fleksibel placering af ventiler og digitale ind- og udgangsmoduler. Vi ser, at flere og flere får øjnene op for fordelene og den værdi det giver for både maskinbygger og slutbruger. Vores trådløse system kan meget vel blive en standardløsning for mange virksomheder inden for et par år, siger Benjamin Mackenhauer, der er project sales manager hos SMC Danmark.