Verder A/S har pr. 1. januar overtaget forhandlingen af SSP pumper i Danmark. Dermed er Verder A/S autoriseret forhandler i Danmark af alle Alfa Laval pumper til slutbrugermarkedet.
SSP pumperne er særdeles velkendte inden for fødevare, kemi og vandbehandling og komplementerer således Verder’s program af kvalitetsprodukter til disse segmenter. Pumperne, som er af loberotor pumpe princippet, leveres i flere forskellige størrelser i syrefast rustfrit stål og støbejern med alle tænkelige tætningsoptioner, tilslutninger og drivenheder.
Programmet omfatter pumper til sanitært brug samt til generelle industriopgaver herunder slam og biomasse applikationer.
-Med integrationen af SSP pumperne som en naturlig følge af vor distribution af det øvrige Alfa Laval pumpeprogram, er alle produkter nu samlet et sted, hvilket vi ser som en stor fordel for kunderne – en slags one-stop-shopping, som optimerer svartider på forespørgsler samt reducerer leveringstider på pumper og reservedele, udtaler Hans Kragh, adm. direktør i Verder A/S.