Elma Instruments A/S præsenterer Elma B-Scope 900, der er et smart HD videoendoskop med dobbeltkamera til inspektion af hulrum i vægge, maskiner, motorer, ventilationsanlæg med mere.
Elma B-Scope 900 har dobbeltkamera – det ene kamera ser lige ud, og det andet 90°. Man skifter nemt mellem de to kameraer med en knap på instrumentet.
B-Scope 900 er velegnet til den professionelle håndværker, som ønsker en ordentlig billedkvalitet og et robust holdbart design. Den store skarpe 3,5″ farveskærm er fantastisk til visuel inspektion. Stillbilleder eller video med lyd gemmes på SD-kort i HD-kvalitet (1280×720 pixel), og overføres nemt til pc via USB-kabel eller SD-kortlæser – perfekt for efterfølgende dokumentation og rapportering.
Videoendoskopet leveres med udskifteligt opladeligt Li-ion batteri og er ideelt til kontrol og inspektion af hulrum i vægge, maskiner, motorer, ventilationsanlæg m.m.
Den variable lyskilde kan justeres fra basisenheden, hvilket giver den fordel, at billeder og videooptagelser ikke bliver over- eller underbelyste – og dermed utydelige. Videoendoskopet kan ydermere forbindes direkte til en monitor via videoudgangen.
Standardproben på Elma B-Scope 900 er 5,5mm i diameter og længden er en meter – som tilbehør kan købes en tremeter probe der også er Ø5.5mm og med dobbeltkamera.